Forperson for Akademisk Råd: ”Her er fem punkter, vi bør adressere”

Søren Dinesen Østergaard er professor på Institut for Klinisk Medicin og leder af forskningsenheden for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Som relativ ny forperson for Akademisk Råd på Health står han i spidsen for et centralt organ, der blandt andet rådgiver dekanatet om forskning, uddannelse og samarbejde. Og det forpligter.

”Jeg ser min nye rolle som en unik mulighed for, sammen med resten af rådet, at skabe konkrete forbedringer af de studerendes og ansattes studie- og arbejdsvilkår. Efter flere år som menigt medlem af rådet har jeg nogle klare idéer om, hvilke emner og problemstillinger, vi kan være med til at bidrage positivt til,” siger Søren Dinesen Østergaard.

Om Akademisk Råd på Health

Akademisk Råd er et rådgivende organ. Det rådgiver dekanen om forskning, uddannelse og samarbejde og er med til at påvirke, i hvilken retning fakultetet skal bevæge sig.
Rådet rådgiver desuden dekanen om fakultetets strategiske forhold, fakultetets budget og budgetprincipper, strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for vidensudveksling samt kvalitetssikring og udvikling af fakultetets forskningsmiljø, ph.d.-uddannelser og den forskningsbaserede undervisning.
Akademisk Råd nedsætter også ansættelsesudvalg, når der skal ansættes lektorer og professorer, ligesom rådet uddeler ph.d.- og doktorgrader.
Akademisk Råd mødes som udgangspunkt seks gange årligt.
I Akademisk Råd sidder repræsentanter for videnskabeligt personale fra Healths fem institutter, teknisk-administrativt personale, ph.d.-studerende og øvrige studerende.
Læs mere om Akademisk Råd på Healths medarbejderhjemmeside. Her finder du også en oversigt over medlemmer af rådet. I artiklen ”Vi arbejder i bund og grund for at skabe et endnu bedre universitet” fra Inside Health kan du læse mere om rådets formål.

Han præsenterer her fem punkter, han ønsker, at rådet skal arbejde med:

1. Klare karriereveje for unge forskere

Behovet for at skabe tydelige karriereveje for især postdocs og adjunkter er stort. De oplever ofte en høj grad af usikkerhed pga. tidsbegrænsede ansættelser. Aarhus Universitet og vi på Health skal også i fremtiden stå stærkt som et springbræt for unge talenter. I den forbindelse er det vigtigt at skabe en transparent proces, hvor vi hjælper yngre forskere med at finde sig til rette – både inden for og uden for den akademiske verden.

2. Mere ordentlig forfatterskabspraksis

I nogle forskningsmiljøer kan forfatterskabspraksis skride, så den, mildest talt, er på kanten af det ordentlige og de alment accepterede internationale kriterier. Det går vi ikke fri af på Health – særligt i forskningskonsortier, hvor allokering af forfatterskab nogle gange automatiseres i en grad, hvor al rimelighed ophører. Det skal vi have ryddet op i – særligt for de yngre forskeres skyld. Ellers tvinges de, mere eller mindre, til tvivlsom forfatterskabspraksis.

3. Bureaukrati må ikke spænde ben for forskningen

Der er grund til bekymring over den stadigt voksende bureaukratiske byrde, for eksempel i forbindelse med indførelsen af GDPR, der, særligt inden for det kliniske område, kan forsinke og begrænse forskningen. Der er ingen tvivl om, at der skal være høje krav til sikring af persondata, men sikkerheden kan blive så høj, at vigtig forskning ikke kan udføres. Fakultetet og universitetet skal arbejde på at påvirke de relevante myndigheder, så den rette balance indfinder sig. Det er i samfundets og alles interesse.

4. Industrisamarbejde fordrer øget opmærksomhed

Samarbejde med private aktører, herunder lægemiddelindustrien, er nødvendigt og gunstigt for at sikre medicinsk forskning på højt niveau. I disse samarbejder er det dog særligt vigtigt at værne om universitetets integritet og troværdighed. Vi skal arbejde for at sikre, at denne forskning fortsætter med at være transparent og først og fremmest foregår i patienternes og samfundets interesse.

5. Sociale medier og trivsel

Til sidst vil jeg gerne udfordre universitetets og fakultetets brug af sociale medier, om end denne naturligvis tager afsæt i gode intentioner. Det er vanskeligt at etablere årsagssammenhænge, hvad angår effekten af sociale medier, men som jeg læser forskningen og det omgivende samfund, synes nettoeffekten at være negativ – særligt når det gælder trivsel og selvtillid. Dette er formentlig drevet af såkaldt ”negativ social sammenligning”. Særligt yngre forskere – og også mange af vores studerende – kæmper i perioder med netop nedsat trivsel og selvtillid. Det betyder, at universitetet og fakultetet bør optræde som gode eksempler og være meget påpasselige med brugen af sociale medier. For min skyld måtte de gerne droppe dem helt. Det ville være et modigt træk.

Bliv klogere på Akademisk Råd

Inside Health bringer fremover, efter hvert møde i Akademisk Råd, et indlæg med titlen ”To sider af samme sag”, forfattet af Søren Dinesen Østergaard. I disse indlæg vil der blive sat fokus på et emne, der er drøftet på det seneste møde. Formålet er at gøre Akademisk Råds arbejde mere synligt og tilgængeligt for fakultetets ansatte og studerende.

Kontakt

Professor og forperson for Akademisk Råd på Health Søren Dinesen Østergaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, Afdeling for Depression og Angst
Mail: sdo@clin.au.dk