Der er fortsat plads til forbedring, når forskere offentliggør resultater fra dyreforsøg

Forskere rapporterer stadig ikke godt nok fra dyreforsøg, viser et nyt studie. Det forringer muligheden for at vurdere forskningskvaliteten, dyreetikken og translationsværdien.

Et udsnit af forfattergruppen bag det nye studie: Professor Gregers Wegener, dyrlæge Kirstine F. Præstegaard og dyrlæge Birgitte Kousholt, som har undersøgt rapporteringen af dyreforsøg på danske universiteter i de seneste 10 år. Foto: AU

Det er ikke fordi, dyrlæge Birgitte Kousholt og professor Gregers Wegener er ved at miste tålmodigheden. Men de bliver lidt trætte i blikket, når de skal fortælle om de fremskridt, der er sket inden for rapportering af dyreforsøg på danske universiteter i de seneste 10 år.

”Den prækliniske litteratur er stadig mangelfuld. Hvis forskerne laver tiltag, der skal sikre dyreforsøgenes kvalitet, er det meget dårligt rapporteret, og der er kun sket en beskeden forbedring i perioden 2009-2018,” siger Birgitte Kousholt, der også er leder af de kirurgiske forskningslaboratorier på AU.

Sammen med professor Gregers Wegener fra Institut for Klinisk Medicin har hun netop udgivet studiet Reporting quality in preclinical animal experimental research in 2009 and 2018: A nationwide systematic investigation i det peer reviewede open access-tidsskrift Plos One.

Konklusionen maner til eftertanke. Artiklen viser, at det står skidt til med den måde, afrapporteringen foregår på – ofte kan man ikke læse, hvad der er foregået i de enkelte forsøg.

”Det handler fx om sample size calculation (stikprøvestørrelsesberegning) – hvor du som forsker beregner, hvor mange dyr du skal bruge for at kunne dokumentere med veldefineret statistisk sandsynlighed, at dine fund er valide. For få dyr kan give et tilfældigt resultat, for mange dyr er spild,” forklarer professor Gregers Wegener, der også er formand for Dyrevelfærdsudvalget på Health.

Kun ét punkt er forbedret markant

I studiet af den prækliniske litteratur har forfattergruppen vurderet 500 publikationer fra 2009 og 2018. Den landsdækkende undersøgelse viser, hvor meget forskerne rapporterer fra dyreforsøg, og den ser på detaljeringsgraden.

Den samlede forekomst af rapportering er fortsat lav, selvom der er noteret mindre forbedringer:

  • Rapportering af randomisering er steget fra 24,0 % i 2009 til 40,8 % i 2018
  • Blindet eksperimentgennemførelse er steget fra 2,4 % til 4,4 %
  • Blindet resultatvurdering er steget fra 23,6 % til 38,0 %
  • Stikprøvestørrelsesberegning er steget fra 3,2 % til 14,0 %
  • Indberetning af stikprøvestørrelses-beregningsmetode var 2,4 % i 2009 og 7,6 % i 2018.

Den eneste store forbedring er rapportering af interessekonflikt, som er steget fra 37,6% i 2009 til 90,4% i 2018 - fordi det i løbet af perioden er blevet et ufravigeligt krav fra de videnskabelige tidsskifter.

Det har flere konsekvenser, når forskere ikke rapporterer tilstrækkeligt fra dyreforsøg, fortæller Birgitte Kousholt.

”Blandt andet bliver det svært at vurdere den reelle værdi af resultaterne. Det bliver umuligt at sammenligne studier, og manglen på reproducerbarhed skaber et ’translational gap’. Det er heller ikke tilfredsstillende set ud fra et 3R-perspektiv,” siger hun.

Også Gregers Wegener understreger, at dårlig rapportering gør forskningen mindre brugbar.

”Et spændende resultat er mindre validt, hvis det ikke er replicerbart for andre. Det mister en værdi, det nemt kunne have fået, og man har forspildt muligheden for at tage forsøget videre til den kliniske forskning,” siger han.

På mange områder er den kliniske forskning langt foran, for kliniske forskere er vant til at rapportere i en helt anden grad, fortæller Birgitte Kousholt.

”Det første systematiske review i klinisk forskning kom i 1980erne, mens det for den prækliniske forskning først kom i 2001. Der er mere wild west over præklinisk forskning, og det er i nogle henseender en skam. Når man laver systematiske reviews, vil man altid se på kvaliteten af de studier, der foreligger, og hvis studiet har lav kvalitet, ryger det ud. Hvis ens videnskab skal bidrage med noget på den større bane, er det nødvendigt, at man rapporterer bedre,” siger hun.

Tjeklisten findes

Gregers Wegener orienterede i efteråret 2022 Healths Forskningsforum om status for den prækliniske forskningskvalitet. Han argumenterede for, at en oplagt vej til kvalitetssikring er at følge ARRIVE-retningslinjerne, som er en tjekliste til at beskrive sin forskning, så den opfylder alle relevante kriterier.

Medlemmerne af Forskningsforum var enige i, at en bedre implementering af ARRIVE-retningslinjerne vil få forskningskvaliteten til at fremstå tydeligere og give forskningen større impact.

Prodekan for forskning Hans Erik Bøtker opfordrer derfor alle forskere på Health til at bruge ARRIVE-retningslinjerne for at forbedre forskningskvaliteten og øge translaterbarheden til kliniske forsøg.

”Dyreeksperimentelle studier er et nødvendigt trin på vejen fra cellebaserede eksperimenter til human anvendelse. Derfor må vi have styr på alle delelementerne af processen. Der findes heldigvis gode retningslinjer for, hvordan man opnår høj kvalitet og høj etik ved eksperimenter med dyr, men studiet viser, at der stadig er plads til forbedring ved afrapporteringen. Den nye undersøgelse bør derfor tages ad notam,” siger han.

”Jeg håber, at Aarhus Universitets eksperimentelle forskere vil tage ARRIVE til sig. Tjeklisten findes, og der står, hvad man skal gøre. Når man efterlever retningslinjerne –  hvilket ikke er svært –  sikrer man sig stringent gennemførte forsøg og bidrager til at højne den videnskabelig forskningskvalitet,” siger Hans Erik Bøtker.

Den udmelding hilser Birgitte Kousholt og Gregers Wegener velkommen.

Når ARRIVE er fulgt, fortæller det læseren, hvor meget værdi man kan tillægge et resultat. Det er et kvalitetsstempel. Lige nu er det ikke noget, som universiteter eller tidsskrifter kræver – man skal gøre det for sin egen og forskningens skyld,” siger Gregers Wegener.

”Hvis ikke vi gør det nu, så har vi 3-5 år mere med rapportering af lav kvalitet, og så vil det blive et krav fra tidsskrifterne og fondene. Det kommer til at ske, så vi kan lige så godt gå i gang.”


The ARRIVE guidelines

  • ARRIVE-retningslinjerne (Animal Research: Reporting of In Vivo Experiments) er en tjekliste med anbefalinger til at forbedre rapporteringen af ​​forskning, der involverer dyr. Den skal bruges allerede i projektets startfase.
  • Retningslinjerne maksimerer kvaliteten og pålideligheden af ​​publiceret forskning og sætter andre i stand til bedre at granske, evaluere og gengive den.
  • Læs mere: https://arriveguidelines.org/

AUGUST

Dyrlæge Birgitte Kousholt og professor Gregers Wegener dannede i 2015 konsortiet August, der arbejder for flere ​​systematiske reviews og meta-analyser i præklinisk forskning og derved en forbedring af standarderne på området.

Tanken er, at systematiske reviews og metaanalyser af dyrestudier har flere fordele: Det kan forbedre den videnskabelige kvalitet, det kan føre til forbedret implementering af 3R-principperne (replacement, reduction og refinement), og det kan øge translationsværdien af ​​dyreforsøg.

August holder løbende symposier og seminarer.

Læs mere: https://august.au.dk/


Bag om forskningsresultatet

 

Kontakt:

Dyrlæge og leder af de kirurgiske forskningslaboratorier Birgitte Saima Kousholt
Aarhus Universitet
birgitte.kousholt@clin.au.dk
Telefon: +45 23 98 77 90


Professor Gregers Wegener
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
wegener@clin.au.dk
Telefon: +45 51 71 74 03