Blodforgiftning øger risiko for blodprop

Danske forskere står bag verdens hidtil største undersøgelse af sammenhængen mellem blodforgiftning og risikoen for blodprop.

Danskere der indlægges med blodforgiftning har øget risiko for at få en blodprop, viser stort dansk undersøgelse fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Danskere der indlægges med blodforgiftning har øget risiko for at få en blodprop, viser stort dansk undersøgelse.

Hvert år indlægges næsten 10.000 danskere med blodforgiftning, og mere end 3.000 patienter får infektionen, mens de er indlagt. Nu viser ny forskning, at blodforgiftningsramte danskere risikerer en ekstra udfordring i form af øget risiko for at blive ramt af en blodprop:

”Vi har fulgt mere end 4000 personer, der har været indlagt med blodforgiftning. Studiet viser, at patienter med blodforgiftning har en mere end dobbelt så høj risiko for at blive ramt af en blodprop i enten hjernen eller hjertet i forhold til andre akut indlagte patienter,” siger Michael Dalager-Pedersen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og reservelæge ved Aalborg Universitetshospital. Han har lavet undersøgelsen i samarbejde med forskerkolleger ved Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.

Risikoen for blodpropper var højest inden for de første 30 dage efter infektionen, hvor risikoen var på 3,6 procent mod 1,7 procent hos andre akut indlagte patienter og kun 0,2 procent i normalbefolkningen.

Publiceret i prestigetidsskrift

Undersøgelsen er netop offentliggjort i Circulation, der er et af verdens mest anerkendte lægefaglige tidsskrifter på området.

Der har de senere år været stigende interesse for sammenhængen mellem risikoen for blodprop og infektioner som eksempelvis blodforgiftning.  Forskerne håber, at den nye viden kan bruges til bedre forebyggelse og tidligere behandling:

”Det er vigtigt, at vi nu har dokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem blodforgiftning og blodpropper. Den ny viden kan bruges af lægerne til at have større opmærksomhed på denne patientgruppe, så man hurtigere kan sætte ind med relevant behandling ,” siger Reimar Wernich Thomsen fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Han forklarer, at sammenhængen blandt andet kan skyldes, at blodpropperne opstår på grund af den øgede belastning for hjertet og karrene, som betændelsen giver.

 


Fakta om undersøgelsen

  • 4389 patienter er blevet fulgt i studiet.
  • Patienterne var indlagt i perioden 1992-2011.
  • Alle patienter kom fra Region Nordjylland.
  • Forskerne har fulgt patienterne gennem de danske patientregistre.

Læs mere

Originalartiklen kan downloades Circurlation’s hjemmeside.


Kontakt

Overlæge og klinisk lektor Reimar W. Thomsen
Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Direkte telefon: +45  8716 8403 / +45 20482890
rwt@dce.au.dk

Læge, ph.d.-studerende Michael Dalager-Pedersen
Aalborg Universitetshospital, Infektionsmedicinsk Afdeling og
Aarhus  Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Direkte telefon: +45 9932 6540 / +45 26174484
midp@rn.dk