Syv Health-forskere får bevillinger til psykiatriforskning
Forskerne fra Health modtager bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond under temaet Psykiatriforskning. Bevillingerne skal styrke forskningen i psykiske lidelser – fra bedre behandling af depression og type 2-diabetes hos mennesker med psykisk sygdom til ny viden om skizofreni, spiseforstyrrelser og autisme/ADHD.
Syv forskere fra Health får tilsammen knap 38 mio. kr. til forskningsprojekter, der på forskellig vis bidrager til bedre forståelse, forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.
Her er Healths bevillingsmodtagere:
Professor Søren Dinesen Østergaard fra Institut for Klinisk Medicin og Afdeling for Depression og Angst på Aarhus Universitetshospital modtager 3.092.256 kr. til projektet “Repurposing Drugs for Depression via Gene Regulatory Network Analysis and Target Trial Emulation”.
I projektet undersøger forskerne, om eksisterende lægemidler, som er udviklet til andre sygdomme, kan genanvendes som effektiv behandling mod depression. Ved at kombinere genetiske analyser med avancerede registerstudier kan projektet identificere nye kandidater til fremtidens antidepressive medicin.
Seniorforsker Xiao Qin Liu fra Institut for Folkesundhed – Center for Registerforskning modtager 5.858.496 kr. til projektet “Antipsychotic treatment for borderline personality disorder in three Nordic countries (AP-BP study)”.
Projektet kortlægger effekten og anvendelsen af antipsykotisk medicin hos personer med borderline personlighedsforstyrrelse i Danmark, Sverige og Norge. Ved at koble store registerdata og genetiske informationer skaber forskerne ny viden, der kan styrke mere målrettet brug af antipsykotika i klinikken.
Lektor Pernille Kølbæk fra Institut for Klinisk Medicin og Afdeling for Depression og Angst på Aarhus Universitetshospital modtager 7.113.408 kr. til projektet “Improving Diabetes Management in Severe Mental Illness”.
Mennesker med svær psykisk sygdom har markant kortere levetid – blandt andet på grund af utilstrækkelig behandling af fysisk sygdom. Projektet afprøver tre behandlingsmodeller for type 2-diabetes hos patienter med psykiske lidelser for at finde de mest effektive indsatser.
Lektor Karl Ole Köhler-Forsberg fra Institut for Klinisk Medicin og Forskningsenheden for Psykoser på Aarhus Universitetshospital modtager 4.709.989 kr. til projektet “Keto-Brain: Cerebral Energy Metabolism in First-Episode Schizophrenia”.
Ved hjælp af avancerede PET-scanninger gennemfører forskerne verdens første kliniske undersøgelse af hele hjernestofskiftet hos mennesker med ny-diagnosticeret skizofreni. Formålet er at identificere biologiske mekanismer, der kan åbne for nye behandlingsmuligheder for tilstanden.
Ph.d. og forskningsstatistiker Kazi Ishtiak-Ahmed fra Institut for Klinisk Medicin og Afdeling for Depression og Angst på Aarhus Universitetshospital modtager 5.029.920 kr. til projektet “Improving Cardiometabolic Safety in Psychiatric Care”.
I projektet undersøger forskerne, hvordan medicin til personer med alvorlige psykiske sygdomme som skizofreni, bipolar lidelse og depression påvirker risikoen for fysiske sygdomme som diabetes og hjertekarsygdom. Ved at kombinere danske sundhedsdata med en stor tysk befolkningsundersøgelse vil forskerne skabe ny viden, som kan hjælpe læger med at vælge den mest hensigtsmæssige behandling.
Professor Julie Werenberg Dreier fra Institut for Folkesundhed – Center for Registerforskning modtager 7.194.157 kr. til projektet “Educational trajectories and outcomes in individuals with ASD and ADHD”.
Forskerne undersøger, hvordan faktorer som køn, komorbiditet, genetiske forhold og diagnosetidspunkt påvirker uddannelsesforløb for unge med autisme og ADHD fra folkeskolen og frem gennem ungdoms- og voksenlivet.
Lektor Katherine Musliner fra Institut for Klinisk Medicin og Afdeling for Depression og Angst på Aarhus Universitetshospital modtager 5.682.140 kr. til projektet “Epidemiology and Shared Genetics of Eating Disorders and Personality (EpiGen-EP)”.
I projektet afdækker forskerne genetiske og miljømæssige risikofaktorer for samtidig spiseforstyrrelse og personlighedsforstyrrelse. Ved at kombinere registerdata og genetiske analyser kan forskerne identificere faktorer, der kan forbedre behandling og prognose for denne patientgruppe.
Omtalen er baseret på pressemateriale fra Danmarks Frie Forskningsfond.