Sygeplejeforskning skal forbedre behandlingen
Isolation er helt afgørende for at stoppe spredning af højsmitsomme infektioner, men risikerer at give patienten psykiske følger. En af arrangørerne bag stor AU-kongres om infektionssygdomme efterlyser mere viden om konsekvenserne af isolation.
Mange af de epidemiske sygdomme, der tidligere er set i Danmark, er nu velkontrollerede ved
hjælp af blandt andet vaccinationsprogrammer. Til gengæld udgør nye højsmitsomme sygdomme, hvor patienterne ikke kun er inficerede, men også koloniserede - og dermed udgør en risiko for smitte - en ny udfordring i sundhedsvæsenet. De højsmitsomme sygdomme stiller ikke kun nye krav til lægerne, men også til sygeplejerskerne:
”Der er flere undersøgelser, der viser, at patienter oplever isolation som et overgreb, og at der er flere utilsigtede hændelser, så som manglende information, pleje- og behandlingssvigt samt udvikling af depressions- og angstsymptomer knyttet til denne patientgruppe,” siger udviklingssygeplejerske Ane Hansen og uddyber:
”Sygeplejersken har en meget vigtig rolle i forhold til at give patienten den bedst mulige oplevelse af at være isoleret, da det er sygeplejersken, der har den tætteste kontakt med patienten. I forhold til denne patientgruppe er en del af den gode pleje også at informere meget grundigt om, hvad man kan og må eller ikke må, når man er i isolation.”
Sammen med en kollega har hun netop afsluttet en undersøgelse af 23 isolerede patienter på Aarhus Universitetshospital, og præsenterer resultaterne på den kommende kongres i infektionssygdomme. Selv om undersøgelsen overordnet viste, at patienterne generelt var meget tilfredse, angav knap en fjerdedel, at de ikke havde fået tilstrækkelig information om forholdsregler ved isolation. 73 procent angav, at de ikke havde fået instrukser om korrekt håndhygiejne.
Tværfaglig indsats giver bedre resultater
Undersøgelsen er en af de få på området. Der er dog god grund til at opruste på forskningen i, hvordan plejepersonale og patienter håndterer isolation:
”Vi har i høj grad brug for at få større viden om, hvordan vi kan støtte både patienten i isolation og de pårørende uden at krænke den enkeltes rettighed og uden at smitte andre. Med en sådan viden vil vi kunne bidrage til en forbedret behandling,” siger postdoc ved Aarhus Universitet og forskningssygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, Lotte Ørneborg Rodkjær, der er en af arrangørerne af kongressen.
Også fremtidig forskning i, hvordan sundhedspersonalet håndterer risikovurderinger og beslutninger om, hvornår en patient skal isoleres er vigtige, så patientens autonomi bevares i videst muligt udstrækning:
”Det er vigtigt med både forskning i og en diskussion af, hvordan vi yder en helhedsorienteret behandling. Al erfaring viser nemlig, at en tværfaglig indsats giver bedre resultater. Inddragelse af patientens og pårørendes viden og erfaringer er vigtige og er med til at skabe større sammenhæng og modvirke de fejl, der kan opstå som følge af misforståelser, når mange professioner og afdelinger er inde over det samme patientforløb.
Patientinddragelse kræver viden
Netop den helhedsorienterede behandling er et af temaerne på den kommende kongres om infektionssygdomme, der er den største i Norden på område. Det er første gang, at kongressen indeholder et selvstændigt spor for sygeplejeforskning. Lotte Ørneborg Rodkjær fremhæver, at årets sygeplejespor er en anerkendelse og en synliggørelse af, at en helhedsorienteret tilgang er vigtig for behandlingen af patienter med infektionssygdomme.
”En faglig fokuseret dialog om dette er uhyre vigtigt - ikke mindst i lyset af stigende krav om patientinddragelse, for god patientinddragelse forudsætter større viden om, hvordan patienterne oplever ydelserne i dag,” afslutter hun.
Læs mere
Yderligere oplysninger
Lotte Ørneborg Rodkjær
Forskningssygeplerjerske, MPH, ph.d., postdoc
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed og
Aarhus Universitetshospital, Infektionsmedicinsk afdeling Q
Tlf.: 7845 2840 / 22 30 80 60
lottrodk@rm.dk