Stress blandt studerende bekymrer, men er Ph.d.-skolen for hård ved sig selv?

På mødet i Akademisk Råd d. 18/12 2025, havde vi besøg af Ph.d.-skoleleder, Helene Nørrelund, der orienterede om spørgeskemaundersøgelsen ”Kvaliteten af Ph.d.-programmet 2025”, der blev gennemført i efteråret 2025. 56% af de Ph.d.-studerende på Health deltog i undersøgelsen. 

Generel tilfredshed, men…

Overordnet set viser undersøgelsen, at langt de fleste Ph.d.-studerende er meget glade for deres arbejde og arbejdsvilkår. 

Der er dog enkelte tal, der bekymrer Ph.d.-skolelederen, særligt at 17% svarede ”næsten altid” (5%) eller ”ofte” (12%) på spørgsmålet: "Giver dit arbejde som ph.d.-studerende dig alvorlige stresssymptomer (f.eks. isolation, hjertebanken, mavesmerter, depression, rastløshed, hukommelsestab)?". 

I en artikel i Omnibus fra december, siger Helene Nørrelund følgende om tallene: ”Vi har tidligere sat initiativer i søen i forlængelse af stresstallene. 

Men vi må konstatere, vi ikke er i mål. Ambitionen er, at ingen skal have fysiske stresssymptomer. Sådan er det bare. Det tal skal være nul.”

Er det ph.d.-uddannelsens skyld? 

Spørgsmålet om stress i undersøgelsen går specifikt på konsekvenser af arbejdet som ph.d.-studerende, men det er formentlig vanskeligt at adskille dette fra andre forhold i ens liv i forbindelse med besvarelsen. 

Sundhedsstyrelsen måler løbende stressniveauet i den danske befolkning, og i den seneste opgørelse fra 2023 havde 31,5% ”højt stressniveau” målt på den validerede stressskala, der anvendes. 

Andelen med højt stressniveau var lavere end gennemsnittet blandt folk med lang videregående uddannelse og blandt folk i beskæftigelse. 

Der er således grund til at tro, at ph.d.-studerende har færre stresssymptomer og bedre psykisk trivsel end deres jævnaldrende i baggrundsbefolkningen. 

Derfor vil jeg mene, at Ph.d.-skolen godt kan lægge lidt af skyldfølelsen til side. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at det er en overordentlig god idé fortsat at fokusere på at nedbringe risikoen for alvorlig stress og dårlig psykisk trivsel som konsekvens af arbejdet som ph.d.-studerende, der vil være hårdt i perioder. Her er forventningsafstemning vigtig.

Tidlig forventningsafstemning kan formentlig nedbringe risiko

På mødet i Akademisk Råd drøftede vi vigtigheden af, at der sker en meget tidlig forventningsafstemning mellem vejledere og ph.d.-studerende. 

Hvis den ph.d.-studerende har urealistiske forventninger til sig selv, der langt overstiger vejledernes forventninger, er det sandsynligvis en – ganske unødig – kilde til stress og dårlig psykisk trivsel. 

Som vejledere kan vi nok kollektivt blive bedre til både tidlig og løbende forventningsafstemning.