Søges: Empatisk og (s)ærlig rådgiver med brede skuldre

Det er en stillingsbeskrivelse, som kan tage pusten fra de fleste. Som særlig rådgiver i ansvarlig forskningspraksis skal man have indsigt i forskningsetiske principper og god videnskabelig praksis, besidde høj integritet, have bred og lang forskningskarriere, være erfaren med (konflikt-) mægling og være indehaver af faglig legitimitet, også internationalt.

”Så vi regner ikke med at se mange yngre kandidater", siger prodekan Lise Wogensen med glimt i øjet. Hun har sammen med en arbejdsgruppe ved Health beskrevet profilen på den person, som sundhedsforskerne kan søge professionel og fortrolig rådgivning hos. Netop nu bliver institutterne bedt om at komme med forslag til kandidater til posten som særlig rådgiver.

Professionel og uafhængig

Ordningen med den særlige rådgiver er del af de nye retningslinjer om god videnskabelig praksis, som Universitetsledelsen vedtog i marts måned.  Hvert fakultet skal udpege en rådgiver, der skal stå til rådighed, hvis en forsker eller anden person har spørgsmål til forskningspraksis eller har brug for at lette sit hjerte ved en mistanke om uredelighed.

”Den særlige rådgiver er ikke en erstatning for forskningsgruppen  eller  institutlederen. Men der kan være et behov for at opsøge en person, som ikke er inhabil eller afhængig af forskningsmiljøet og få en afklaring på sit problem eller mistanke, siger Lise Wogensen. 

International sparring

I arbejdet med at definere den særlige rådgivers funktion og beføjelser har arbejdsgruppen set sig om i hele verden. Eksperter fra Norge, Tyskland, Canada og USA med særlig viden om redelig forskningspraksis, plagieringsmetoder og psykologien ved forskningssnyd deltog for to år siden ved en to dages workshop i Aarhus, hvor de første grundsten til AUs retningslinjer blev lagt. Hertil kommer inspiration fra Københavns Universitet, som indførte den særlige rådgiver for godt to år siden. Så det er en velgennemtænkt ordning, der bliver etableret på Aarhus Universitet nu, mener Lise Wogensen.

”Vi har ikke været belastede af store sager om brud på god videnskabelig praksis, men i forarbejdet til retningslinjerne, blev vi bevidste om, at der var et behov for en ”neutral” person at snakke fortroligt med om uklarheder. Selv om der var et regelsæt for, hvordan man håndterede uredelighed eller mistanke om det, manglede der simpelthen en menneskelig indgang, man uformelt kunne gå til” fortæller Lise Wogensen.

KU's særlige rådgiver: Min vigtigste rolle er som mægler

Det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Købehavns Universitet har haft en særlig rådgiver i to år. Læs interviewet med professor Jørn Hounsgaard om hans erfaringer som 'særligt udpeget person'.

Hvad skal den særlige rådgiver ved Aarhus Universitet: 

• Alle ansatte kan i fortrolighed få råd og vejledning om gældende regler om ansvarlig forskningspraksis.
• Rådgiveren skal bidrage til undervisning i forskningsintegritet og ansvarlig forskningspraksis samt holde sig ajour på området.
• Rådgiveren skal hvert år i anonymiseret form aflægge rapport om årets henvendelser til Udvalget for Ansvarlig Forskningspraksis.
• Rådgiverne er i deres funktion uafhængig af universitetets ledelse.
• Får rådgiveren oplysninger om brud på god videnskabelig praksis, skal rådgiveren orientere den pågældende om, hvordan han eller hun håndterer en anmeldelse af en mistanke. Ved mistanke om overtrædelser af særlig grov beskaffenhed, skal rådgiveren selv lave en indberetning.

Navnet på Healths nye særlige rådgiver bliver offentliggjort før sommerferien. Det er dekanen, som efter indstilling fra Akademisk Råd, udpeger den særlige rådgiver.

Læs her retningslinjerne for ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet.

Yderligere oplysninger

Lise Wogensen Bach
Prodekan for talentudvikling ved Health, Aarhus Universitet
D: 87 15 20 12
M: 25 48 85 22
E-mail: lwb@au.dk