Proteinfund kan bane vejen for bedre behandling af modermærkekræft

Aggressiv modermærkekræft, som spreder sig, er i dag vanskelig at forudsige og opdages ofte først, når kræften allerede har spredt sig via metastaser. Samtidig er metastaser fra modermærkekræft overordentligt svære at behandle, da traditionel behandling som kemo- og stråleterapi næsten er virkningsløs. Kun ti pct. af patienterne overlever, når de når et fremskredent stadie.

Nu har ny forskning vist, at hvis proteinet megalin findes i et ondartet modermærke, er det tegn på, at kræftcellerne er særdeles aggressive. Proteinet forbedrer kræftcellernes evne til at dele sig og til at overleve. Proteinet er også fundet i en række metastaser sat af ondartede modermærker.

Opdagelsen betyder, at man på et tidligere stadie, end det er muligt i dag, kan pege på aggressive modermærkekræftceller, hvilket kan vise sig at få stor betydning for den fremtidige behandling og prognose for patienter med modermærkekræft. Forskningsresultatet er blevet offentliggjort i et af de mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter på området, Pigment Cell & Melanoma Research.

Kan måske forudse patientforløb

Det er første gang, at proteinet, som ellers primært er kendt fra nyrerne, sættes i forbindelse med modermærkekræft. Den nye viden er resultatet af årelang forskning i receptorproteiner på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

”Vores undersøgelser har vist, at proteinet næsten er til stede i alle modermærkekræftceller, mens det sjældent findes i de godartede modermærker. Vi ser en klar tendens til, at jo mere megalin, jo hurtigere deler cellerne sig, og jo bedre overlever de. Derfor tyder det på, at et højt niveau af megalin i et ondartet modermærke er en alarmklokke, da det kan betyde, at man har særligt aggressive celler med yderst gode betingelser for at sprede sig,” fortæller lektor Mette Madsen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Med den nye viden håber man, at kræftlægerne – i modsætning til i dag - på et tidligt stadie vil kunne afgøre, om man skal forvente spredning af kræften eller ej, hvis en patient har haft et ondartet modermærke.

”Det er en ny og interessant markør, som ingen har tænkt på før, og de foreløbige resultater ser meget lovende ud. Selv om der sker store fremskridt inden for behandlingen af modermærkekræft i disse år, så er det stadig en meget alvorlig sygdom, hvis den når at sprede sig. Det her kan i bedste fald gøre, at vi kan udpege, hvem der vil få tilbagefald, og hvem der vil have mest gavn af hvilken behandling,” siger Henrik Schmidt, overlæge på Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, som Mette Madsen samarbejder med om projektet. 

Potentiale for nye behandlinger

Opdagelsen kan på sigt også lede til nye behandlingsmuligheder.

”Proteinet sidder generelt på overfladen af vores celler og optager mange ting bl.a. næringsstoffer. Derfor er det oplagt til målrettet behandling enten ved hjælp af medicin, som påvirker proteinet og hæmmer kræftcellernes deling og overlevelse, eller til at fragte medicin ind i kræftcellerne. Da proteinet ikke findes i alle kroppens celler hos et raskt menneske, men kun i få væv, vil en sådan behandling forventes at have færre bivirkninger, end den behandling, man kan tilbyde i dag,” fortæller Mette Madsen, som understreger, at en eventuel behandling ligger længere ude i fremtiden.

I første omgang skal det afklares, hvordan niveauet af megalin hænger sammen kræftens spredning fra et ondartet modermærke, så megalin hurtigst muligt kan blive et protein, man måler i forbindelse med diagnosticering og behandling af patienter med modermærkekræft. Metoder, der undersøger niveauet af proteinet i modermærker, er allerede etablerede og vil nemt kunne indføres på hospitalerne.

Læs den videnskabelige artikel “Melanoma tumors frequently acquire LRP2/megalin expression, which modulates melanoma cell proliferation and survival rates”.

Om modermærkekræft

• Modermærkekræft diagnosticeres hos ca. 2.200 danskere pr. år og er en af de hyppigere kræftformer i Danmark.
• Hvert år dør ca. 270 danskere af modermærkekræft.
• Antallet af nye patienter har været stærkt stigende de sidste 50 år og stiger fortsat.
• Modermærkekræft ses i alle aldersgrupper. Det er den hyppigste kræftform hos unge mennesker.
• 97 pct. af mændene har overlevet et år efter diagnosen, mens tallet er 98 pct. for kvinder.
• Fem år efter diagnosen er overlevelsen på 87 pct. for mænd og 93 pct. for kvinder.
• I den gruppe, som udvikler fjernmetastaser, lever mindre end 10 pct. i fem år efter diagnosen. 

Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Sieger et al (2012) ”Cancer treatment and survivorship statistics”

Yderligere oplysninger

Lektor Mette Madsen
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Direkte tlf.: 8716 7826
Mobil: 2899 2137
mette@biomed.au.dk