Prodekan: Nye retningslinjer skal beskytte sundhedsforskningen
Nye retningslinjer skal bl.a. beskytte mod fremmede staters uretmæssige adgang til viden på Health. Nogle få ansatte vil opleve det som en ekstra opgave, men indsatsen er vigtig, understreger prodekan.
Med en øget risiko for spionage på danske forskningsmiljøer er behovet for beskyttelse af sundhedsdata og -teknologier mere presserende end nogensinde.
Aarhus Universitet styrker beskyttelsen af forskningen og ruster samtidig forskerne til at håndtere risici ved internationale samarbejder gennem de nye URIS-retningslinjer, hvoraf første bølge trådte i kraft 1. november.
”Vi arbejder i en sektor, hvor den internationale interesse for vores forskning er stor, og derfor er det vigtigt, at vi passer godt på vores data og vores forskere, og det kan de nye retningslinjer forhåbentlig hjælpe os med” siger prodekan for forskning på Health Per Höllsberg.
Sikkerhed i fokus
Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at lande som Kina, Rusland og Iran målrettet forsøger at skaffe sig ulovlig adgang til data fra danske forskningsmiljøer, særligt inden for bioteknologi og sundhedsteknologi.
En central del af retningslinjerne, der nu rulles ud på Aarhus Universitet, indebærer baggrundsscreening af forskere, ph.d.-studerende og gæster fra såkaldte risikolande, som PET har udpeget.
”Vi er nødt til at finde en balance mellem åbenhed i forskningen og beskyttelse af kritiske data. Det kan påvirke vores internationale samarbejder, men sikkerhed skal altid have høj prioritet, især når vi taler om forskning inden for områder som biomedicin og klinisk forskning,” siger Per Höllsberg.
Skærpede krav til nogle forskere
URIS-retningslinjerne betyder, at forskere nu skal være opmærksomme på skærpede krav til screening, bibeskæftigelse og internationale samarbejder.
For eksempel skal forskere orientere deres institutleder i god tid inden de påtager sig bibeskæftigelse, der har relation til et risikoland.
Per Höllsberg understreger, at de nye retningslinjer på Health i praksis kun kommer til at påvirke et fåtal af forskere.
”Der vil være nogle forskere, som vil opleve de nye krav som en ekstra opgave, men retningslinjerne er skabt for at skabe tryghed og forhindre, at forskningen misbruges. Derfor er det i høj grad i forskernes egen interesse at overholde retningslinjerne, der er skabt for at få klare rammer og støtte forskerne i at navigere sikkert i forbindelse med internationale samarbejder,” siger Per Höllsberg.
Sundhedsforskning kræver ekstra indsats
Mens første rul af URIS-retningslinjerne har haft fokus på forskere, der søger ansættelse ved Aarhus Universitet, forventes næste rul blandt andet at have fokus på procedurer for forskningssamarbejder, rejser i risikolande og fysisk sikring af kritisk forskning.
Næste rul forventes at blive implementeret på AU en gang i begyndelsen af 2025.
Forskere på Health er allerede vant til at sundhedsforskning er en disciplin, der kræver omfattende administrativt arbejde – fra etiske godkendelser til databeskyttelsesregler.
Med de nye URIS-retningslinjer tilføjes der for nogle endnu et lag. Men ifølge Per Höllsberg er det nødvendigt for at beskytte forskningen.
”Sundhedsforskning har altid været underlagt høje krav, fordi vi arbejder med data og viden, der har direkte betydning for mennesker og samfundet. Selv om de nye retningslinjer kræver en ekstra indsats fra nogle forskere, er de vigtige for at sikre, at forskernes arbejde ikke bliver udnyttet til uønskede formål,” siger han.
Læs mere om URIS-retningslinjerne og baggrund for dem på Aarhus Universitets hjemmeside.
Kontakt
Prodekan for forskning Per Höllsberg
Health, Aarhus Universitet
Telefon: 51362353
Mail: pbh@au.dk