”Pludselig var vores tal en del af den politiske debat”

I årevis har den danske grænseværdi for nitrat i drikkevand været 50 milligram per liter. Den grænse har primært set sådan ud for at undgå akutte helbredseffekter hos danskerne.

Men hvad med de langsigtede konsekvenser af grænseværdien?

Det spørgsmål har drevet Jörg Schullehners forskning. Han arbejder i krydsfeltet mellem miljø, data og sygdom, og han har udviklet modeller, der kortlægger danskernes nitrat-eksponering helt tilbage til 1970’erne og kobler den til landsdækkende registerdata.

“Vi kan se, hvor folk har boet gennem hele livet, og hvad nitratkoncentrationen har været i det vand, de drak. Det er ret unikt at have adgang til så detaljerede målinger over en lang årrække. Det er historiske tal, som vi kan koble direkte til sygdomsdata,” forklarer han.

Studier har blandt andet vist en sammenhæng mellem højere nitratniveauer i drikkevandet og en øget risiko for tarmkræft – også ved niveauer under den grænseværdi, der har gældt indtil nu.

Fra forskning til Folketinget

Den 6. december 2023 blev miljøministeren kaldt i åbent samråd om nitrat i drikkevand. I samrådsmaterialet blev der henvist til et studie, som Jörg Schullehner er medforfatter på.

Her har sundhedsforskere og økonomer beregnet, hvor mange tilfælde af tarmkræft en lavere grænseværdi for nitrat i drikkevand potentielt kan forebygge, og hvad det vil betyde samfundsøkonomisk, hvis man sænker grænseværdien.

“Jeg kan tydeligt huske dagen,” siger Jörg Schullehner og fortsætter:

“Pludselig blev vores tal læst op i en politisk sammenhæng, og de blev en del af den politiske debat. Jeg tænkte: ‘Nu lever det sit eget liv.’ Det var ude af mine hænder – men også enormt motiverende, at vores arbejde fik så direkte politisk opmærksomhed”.

Kort efter nedsatte miljøministeriet en international ekspertgruppe. Et af deres første punkter på dagsordenen var at kontakte Jörg Schullehner.

“Jeg sagde selvfølgelig ja til at præsentere vores arbejde for de internationale eksperter, der skulle vurdere, om grænseværdien skulle sænkes. Det var ret intenst, for man ved jo, at det ikke bare er en faglig diskussion – udfaldet af det møde kan få sundhedsmæssige konsekvenser for virkelige mennesker,” siger han.

Jörg Schullehner vidste efter præsentationen ikke, hvad ekspertgruppen ville konkludere i deres rapport, som landede i slutningen af 2025.

“De kunne have konkluderet, at evidensen ikke var stærk nok til at ændre grænseværdien. Så da rapporten kom, læste jeg den med ret høj puls.”

Anbefaler en ny grænseværdi

Den 9. december 2025 anbefalede ekspertgruppen at sænke grænseværdien til 6 milligram per liter ud fra en forsigtighedstilgang – helt i tråd med forskernes konklusioner.

Samtidig understregede Miljøministeriet, at der ikke er tale om en akut sundhedsfare, og at niveauerne generelt er lave – i 2024 indeholdt 90 procent af drikkevandet under 5 milligram per liter.

“Nitrat er ikke den vigtigste risikofaktor for tarmkræft. Men når næsten alle drikker vand hver dag, kan selv en lille øget risiko få betydning på befolkningsniveau,” forklarer Jörg Schullehner, der var meget glad for, hvordan resultatet faldt ud.

Forskning stopper ikke ved publicering

Et afgørende skridt i at gøre forskningen politisk relevant var ifølge Jörg Schullehner, at forskerne havde et unikt samarbejde med økonomer.

“Jeg var egentlig skeptisk. Jeg tænkte, at det måtte være nok at påvise en risiko for tarmkræft. Men da vi begyndte at regne på, hvor mange kræfttilfælde det kunne dreje sig om, og hvad det koster samfundet, kunne jeg mærke, at det ændrede noget fundamentalt ved vores studie. Det talte direkte ind i den virkelighed, som beslutningstagere arbejder i.”

For Jörg Schullehner er forløbet et konkret eksempel på, at forskning ikke stopper ved publicering.

“Ofte publicerer vi et resultat og går derefter videre til det næste projekt. Her kunne jeg faktisk se en direkte linje fra de modeller, vi har bygget, til en anbefaling om at ændre reguleringen i den virkelige verden. Det er ikke hver dag, det sker.”

Jörg Schullehner er i gang med nye projekter og internationale samarbejder. Men studiet med nitrat i drikkevand står som et særligt øjeblik i forskerkarrieren.

“Det er faktisk ret tilfredsstillende at opleve, at noget, man har arbejdet metodologisk og tålmodigt med i over ti år, bliver en del af en større samfundsmæssig beslutning. Og vi følger selvfølgelig udviklingen og fortsætter med at forske på området, nu hvor de nye grænseværdier skal håndhæves i praksis på danske vandværker”.

Kontakt

Lektor Jörg Schullehner
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mail: js@ph.au.dk