Nye tandlæger dimitterer fra AU

Fredag den 27. juni 2014 blev 46 nye tandlæger fejret i Søauditorierne. De nye cand.odont.’er fra Aarhus Universitet kan nu lægge fem års studier bag sig og se frem til arbejdet som tandlæge.

De nye tandlæger fra Aarhus Universitet. Foto: Martin Vestergaard.
De nye tandlæger fra Aarhus Universitet. Foto: Martin Vestergaard.

Et hold nye tandlæger fra Aarhus Universitet er nu klar til den virkelige verden. To af de nyuddannede tandlæger glæder sig over den nye titel og vil med glæde huske på studietiden på AU.Inleel Shino

”Fokus har været på den enkelte studerendes udvikling, og det faglige niveau har været højt. Vi har blandt andet arbejdet på tværs af overgangene, så man allerede på 1. semester kom i kontakt med de studerende på 9. semester. Det giver et godt indtryk af uddannelsen og et sammenhængende billede af forløbet,” fortæller 25-årige Inleel Shino (billedet t.v.).

En af hans meddimittender supplerer.

”Som studerende er vi blevet holdt i hånden under hele studiet, trin for trin har vi fået bygget mere teori og tekniske udfordringer på. Der har hele tiden været en velfungerende og veltilrettelagt studieplan,” siger 24-årige Sisse Maria Geertsen Buhl (billedet nedenfor t.h.).

Fagligt og socialt udbytte

”Det har været rigtig godt at studere på Tandlægeskolen og AU, både fagligt og socialt. Jeg har lært en masse og samtidig udvidet mit netværk,” fortæller Inleel Shino.Sisse Maria Buhl Geertsen


Det kan Sisse Maria Geertsen Buhl nikke genkendende til.

”Ud over den omfattende odontologiske viden og kunnen har jeg fået nogle helt fantastiske veninder og sjove minder med fra min uddannelse. På trods af mange lange og hårde eksamensperioder, vil jeg helt klart se tilbage på studietiden som helt fantastisk og sjov tid,” slutter Sisse Maria Geertsen Buhl.

De to nye tandlæger er enige om, at de er godt klædt på til arbejdet som tandlæge.

”Uddannelsen har givet mig en rigtig god basis. Som stud.odont. har jeg set og udført mange forskellige patientbehandlinger. Men jeg glæder mig til at blive udfordret mere, og jeg glæder mig til at få rutinen og erfaringen,” slutter Sisse Maria Geertsen Buhl.

Inleel Shino er blevet ansat i et barselsvikariat hos en privatpraktiserende tandlæge i Aarhus, og Sisse Maria Geertsen Buhl starter i et vikariat i Rønde Kommunale børnetandpleje.