Nye kurser for Health-medarbejdere: Skriv smartere med AI

Fra idé og struktur til formulering og feedback: AI-værktøjer kan assistere dig gennem hele skriveprocessen. I efteråret udbyder Health som noget nyt online-kurser, der lærer dig at bruge AI som en effektiv og ansvarlig skrivepartner, uanset om du er nybegynder eller øvet.

Tilmeld dig hurtigst muligt, hvis du vil skre dig en plads på et af Healths nye AI-kurser.
Tilmeld dig hurtigst muligt, hvis du vil skre dig en plads på et af Healths nye AI-kurser. Foto: Genereret med Adobe Firefly

Vil du lære, hvordan AI kan hjælpe dig med dine fondsansøgninger, videnskabelige artikler og andre større skriveopgaver uden at gå på kompromis med kvalitet og akademisk integritet? Så skal du til tasterne og tilmelde dig et af de online-kurser i AI-understøttet tekstproduktion, som Health udbyder i samarbejde med scientific writing-eksperter fra VidKom i efteråret 2025.

Kurserne er målrettet medarbejdere på Health og henvender sig primært til videnskabeligt personale (VIP) på Health, men er også åbne for administrativt personale (TAP), der har større skriveopgaver som en væsentlig del af deres arbejde.

Kurserne findes i både en basis og en avanceret version, så du kan vælge det niveau, der passer dig bedst.

  • Basic (3 timer) er for dig, der er nysgerrig på, hvordan AI kan understøtte dine skriveopgaver – fra første idé til færdigt udkast.
  • Advanced (4 timer) er for dig, der allerede har erfaring med AI og ønsker at gå i dybden med, hvordan teknologien kan integreres i mere komplekse skriveopgaver.

Kurserne afholdes på engelsk og er gratis at deltage i for medarbejdere på Health.

Sådan tilmelder du dig

Kurserne afholdes i perioden fra oktober til december 2025, og der er åbent for tilmelding fra og med den 14. august 2025.

Der er plads til 30 deltagere på hvert kursus, og pladserne fordeles efter ’først-til-mølle’-princippet.  

Du tilmelder dig via Conference Manager ved at klikke på linket for det enkelte kursus herunder:

Kontakt

Sekretær Alexandra Marcinkowska
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health – Fakultetssekretariatet
Mobil: +45 22 38 54 39
Mail: alemar@au.dk