Ny teknologi baseret på kunstig intelligens kan afsløre kræft tidligere end standard-metoder

Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har været med til at udvikle en revolutionerende teknologi, der ved hjælp af kunstig intelligens kan opdage selv de mindste mængder kræft-DNA i blodprøver.

Teknologien kan ifølge forskerne bane vej for tidligere og mere præcis behandling af kræftpatienter.

Den nye teknologi er baseret på en kunstig intelligens-algoritme, der kan skelne mellem normalt DNA og kræft-DNA i en blodprøve fyldt med millioner af DNA-fragmenter.

Algoritmen er i stand til hurtigt og effektivt at gennemgå disse fragmenter og identificere kræft-DNA, hvilket gør teknologien mere sensitiv og nøjagtig end tidligere metoder.

Kan opdage mindre tumorer end tidligere

Studiet, der netop er publiceret i tidsskriftet Nature Medicine, viser, at teknologien kan finde kræft-DNA i blodprøver hos patienter med forskellige kræftformer, herunder lungekræft, malignt melanom, brystkræft, tyktarmskræft og forstadier til tyktarmskræft.

"Med den nye teknologi opnår vi en bemærkelsesværdig signal-til-støj-forbedring, som gør det muligt at opdage kræfttilbagefald måneder eller endda år før standard kliniske metoder," siger professor Claus Lindbjerg Andersen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Den forbedrede følsomhed ved den nye teknologi betyder, at forskerne kan identificere kræft-DNA i blodet med meget mindre tumorer end tidligere.

”Det har stor betydning, da det viser, at det i princippet er muligt at bruge blodprøver til at screene for kræftforstadier og dermed potentielt helt undgå, at de udvikler sig til kræft, forklarerAmanda Frydendahl, postdoc ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og delt førsteforfatter til studiet.

Kan anvendes på forskellige kræftformer

I modsætning til andre teknologier, der fokuserer på enkelte kræft-DNA-forandringer, udnytter den nye teknologi hele genomet, hvilket øger følsomheden og effektiviteten markant.

Denne alsidighed gør teknologien anvendelig på tværs af forskellige kræftformer og patienter uden behov for at tilpasse analyserne individuelt.

"At teknologien kan bruges bredt, gør implementeringen i klinikken nemmere," siger Amanda Frydendahl.

Forskerne har påvist, at den nye teknologi kan identificere tegn på kræfttilbagefald flere måneder, og i nogle tilfælde år, før det opdages ved traditionelle metoder som scanninger.

Den tidlige diagnose er livsvigtig for mange patienter, understreger Amanda Frydendahl.

"Jo hurtigere vi kan identificere restsygdom, desto bedre kan vi tilpasse behandlingen og øge chancerne for helbredelse," siger hun.

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Eksperimentelt forskningsstudie

Samarbejdspartnere: Postdoc, MD Adam Widman og professor Daniel Landau fra Weill Cornell Medicine, the New York Genome Center og fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York, USA

Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden, Kræftens Bekæmpelse

Link til videnskabelig artikel: https://www.nature.com/articles/s41591-024-03040-4

Kontakter

Professor Claus Lindbjerg Andersen
Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Molekylær Medicinsk Afdeling
Mobil: 2980 4321
Mail: cla@clin.au.dk


Postdoc Amanda Frydendahl
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Molekylær Medicinsk Afdeling
Mobil: 53658769
Mail: amandafbj@clin.au.dk