Medicinstuderende modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat

Mohsen Redda er kandidatstuderende på Health, men han har allerede gang i en forskerkarriere med publicerede abstracts og præsentationer ved flere internationale konferencer. Nu modtager han et rejselegat til et ophold på Cambridge University.

Mohsen Redda og de øvrige modtagere af Dronning Margrethe II’s rejselegat fejres i Aulaen i anledning af AU’s årsfest den 15. september.
Mohsen Redda og de øvrige modtagere af Dronning Margrethe II’s rejselegat fejres i Aulaen i anledning af AU’s årsfest den 15. september.

Mohsen Redda skal i et kommende ph.d.-projekt udvikle mere præcise metoder til tidligere at diagnosticere og monitorere glioblastomer, der er den hyppigste form for hjernetumor. Mohsen Redda har under sit forskningsår på MR Forskningscentret publiceret abstracts og præsenteret disse ved flere internationale konferencer.

I løbet af sin studietid har han været tutor for nye medicinstuderende og fordybet sig i bestyrelses- og foreningsarbejde. Desuden har han siden 2018 været instruktor, og de studerende flere gange har kåret ham som Årets Studenterunderviser.

Dronning Margrethe II's rejselegat skal bruges til et ophold på Cambridge University, hvor Mohsen Redda vil fordybe sig i det kliniske arbejde omhandlende hjernetumorer og molekylær MR-billeddannelse, som han kan bruge i sit kommende ph.d.-projekt.

Rejselegatet blev indstiftet i 2010 som en gave til Hendes Majestæt Dronning Margrethe i anledning af Dronningens 70-års fødselsdag. Der uddeles i alt fem rejselegater årligt på hver 25.000 kr.

Kontakt
Medicinstuderende Mohsen Redda
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin – MR Forskningscentret
Mail: mohsen@clin.au.dk