MatchPoints: Hvordan forbereder vi os på den næste pandemi?

Dygtige Health-forskere sætter et tydeligt aftryk på programmet til MatchPoints 2026. Temaet er ”Resilience in a Challenged Europe”, og fra forskellige vinkler diskuterer de, hvordan et robust samfund bygger på befolkningens sundhed. Der er stadig billetter at få.

MatchPoints 2026

  • Aarhus Universitets tværfaglige konference, der samler forskere, beslutningstagere og videbegærlige borgere med det formål at skabe dialog og debat om store samfundsemner.
  • I år er temaet “Resilience in a Challenged Europe”
  • MatchPoints løber af stablen torsdag d. 7. maj 2026 i Sødauditorierne.
  • Konferencen foregår på engelsk og kræver billet.
  • Health står for arrangementet “A Healthy Population” kl. 13.30-15.00.
  • Professor Christina C. Dahm og lektor Daniel Borch Ibsen, begge fra Institut for Folkesundhed, har planlagt Healths del af MatchPoints.
  • Se hele MatchPoints-programmet og køb billet via konferencens hjemmeside

Torsdag d. 7. maj løber Aarhus Universitets store samfundskonference, MatchPoints 2026, af stablen med et væld af debatter og oplæg fra eksperter, beslutningstagere og virksomheder – alt sammen under temaet ”Resilience in a Challenged Europe”.

Health står for én af konferencens sessioner, nemlig ”A Healthy Population”, og den er værd at skrive i kalenderen.

”Vi har sammensat et supergodt program med et stærkt line-up af forskere,” fortæller Christina C. Dahm, der udover at være professor på Institut for Folkesundhed også er co-chair for Healths programdel på årets MatchPoints-konference.

”Ud fra hver deres perspektiv taler vores forskere om, hvordan det at styrke folkesundheden og øge befolkningens robusthed – uanset om det drejer sig om pandemier, klimaforandringer eller vores moderne fødevarer – kræver fællesskaber, stærke systemer og lige adgang til ressourcer. Dét dykker vi meget mere ned i på konferencen,” siger hun.

Se det fulde MatchPoints-program og køb billet via konferencens hjemmeside

Pandemi, mental sundhed og sundhedskompetence er på plakaten

”A Healthy Population”-arrangementet foregår i Søauditorierne kl. 13.30-15.00. Blandt oplægsholderne er:

  • Christian Morberg Wejse, professor på Institut for Klinisk Medicin:
    How do we ensure resilient (G)local health care systems - preparing for the next pandemic
  • Per Kallestrup, professor på Institut for Folkesundhed og leder af Forskningsenheden for Almen Praksis:
    Stronger together: Resilient communities for mental health and equity
  • Helle Terkildsen Maindal, professor på Institut for Folkesundhed:
    People are the infrastructure: Health literacy and public health resilience 

Sessionen byder også på et par flashtalks: 

  • Anne Bak Mørch, ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed:
    Sustainable dietary recommendations: a win-win for people and planet
  • Sophie Esmann Andersen, konsulent hos Aarhus Kommune:
    Green cuisine as a catalyst for change: An integrated approach to climate, city planning and healthy population

Kontakt

Professor Christina C. Dahm
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 23 32 18 75
Mail: ccd@ph.au.dk