Mange gravide tager probiotika trods usikkerhed om effekten

Gravide tager ofte en række vitaminer og kosttilskud for at gavne både fosterets og den gravides sundhed. Mange vælger også at supplere med probiotika som f.eks. Lactobacilli, uden at vide om det gavner sundheden hos forældre eller børn, det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Luseadra McKerracher Foto: Private

Folsyre, jern, D-vitamin og calcium er blandt de kosttilskud, som Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at tage for at støtte deres og fosterets sundhed. Men mange vordende forældre vælger også at tage probiotika som f.eks. Lactobacilli under deres graviditet, selvom flere studier antyder, de har en meget lille eller ingen effekt i ukomplicerede, sunde graviditeter.

En ny undersøgelse fra Aarhus Institute for Advanced Studies (AIAS) og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, i samarbejde med McMaster Universitetet i Canada, viser, at mange vælger også at tage probiotika, fordi de ikke bekendt med beviserne for, om det gavner forældrenes eller børnenes sundhed. Ph.d. og AIAS Fellow, Luseadra McKerracher, der var hovedforfatter på undersøgelsen, forklarer:

"Vores undersøgelse viser, at mange gravide tager probiotika uden at vide, om eller hvornår det kan være gavnligt. I vores undersøgelse gennemgik vi flere tidligere studier fra hele verden, og de giver ikke noget bevis for, at der i en normal og sund graviditet er nogle sundhedsmæssige fordele i at tage probiotika."

Det betyder, at vordende forældre med ukomplicerede graviditeter kan overveje kan lade probiotikaen stå på hylderne i apoteket, mens det i tilfælde, hvor den gravide fx er i risiko for graviditetssukkersyge kan gavne, forklarer Luseadra McKerracher:

"Der er stigende bevis for, at visse probiotika kan være gavnlige for gravide med graviditetssukkersyge, som er en betydelig risikofaktor for udviklingen af diabetes eller andre stofskiftesygdomme både hos fødende forældre og deres børn senere i livet. Og vi ved, at netop graviditetssukkersyge er stigende over hele verden. Det gælder også her i Danmark, hvor op til 4-6% af danske graviditeter nu er påvirket af denne sygdom."

Uddannelse og indkomst spiller måske en rolle

Undersøgelsen, der analyserede data fra 341 gravide i Canada, viser også, at den socioøkonomiske status af de gravide i højere grad spiller ind end sundhedsmæssige bekymringer, når det kommer til brugen af probiotiske kosttilskud under graviditeten.

"Vi kan se fra vores undersøgelse i Canada, at uddannelse og indkomst spiller en central rolle for, om man tager probiotiske kosttilskud under graviditeten. Men om det også er tilfældet i Danmark, ved vi endnu ikke. Vi ved dog, at forældres ernæring og sundhed omkring undfangelse og under graviditet har en betydelig indvirkning på barnets sundhed gennem hele livet. Derfor er det vigtigt, at alle, der planlægger en graviditet eller er gravid, har lige adgang til sundhedspleje," forklarer Luseadra McKerracher.

Og selvom undersøgelsen er baseret på forventende forældre i Canada, kan de sociale uligheder også spille en rolle i Danmark, siger Luseadra McKerracher.

"Ligesom i Danmark har Canada et universelt sundhedssystem og en ambition om lige adgang til alle former for sundhedspleje og sundhedsressourcer, men på trods af det kan vi se eksempler på ulighed i prænatal pleje i  begge systemer," forklarer hun.

Forskerne bag undersøgelsen håber nu at følge op med flere undersøgelser både i Canada og Danmark, som blandt andet vil undersøge de forskellige faktorer, som gravide tager i betragtning, når de beslutter, om de vil bruge kosttilskud som fx probiotika eller ej.

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Tværsnitsundersøgelse med anvendelse af prospektive surveydata, der er blevet analyseret ved hjælp af multivariat logistisk regression.

Samarbejdspartnere: Professor, Deborah M Sloboda, McMaster University,  Associate Professor, Beth Murray-Davis, McMaster University,  Diætist, Lindsay Zalot, Healthy Families Hamilton,  og Dr. Vanessa Parlette Healthy Families Division, Hamilton, Jordemoder Diana Høtoft, Aarhus Universitets Hospital.

Ekstern finansiering: Healthy bUGS for HEALTHy babies (HUGS FOR HEALTH), støttet af Canadian Institutes for Health Research. Hovedforfatteren modtager også lønunderstøttelse som AIAS-cofund-fellow fra ERC Horizon 2020 og AUFF.

Evt. interessekonflikt: Ingen 

Link til publikation: 
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2213434423000166

Kontakt:

Ph.d., AIAS Fellow, Luseadra McKerracher
Institut for Folkesundhed og AIAS
luseadramckerracher@aias.au.dk