Lønkataloget: Fem ændringer du skal kende

Fakultetets nyreviderede lønkatalog er netop trådt i kraft. Det skal du kende forud for forhandlinger om løn og tillæg. Her er de fem vigtigste ændringer og tilpasninger i lønkataloget.

Foto: Colourbox

Healths lønkatalog

  • Sikrer gennemsigtighed og retfærdighed
  • Giver en ide om, hvad du kan forvente i løn, tillæg og vederlag
  • Er god at have i baghånden ved lønforhandlinger.
  • Gælder for både videnskabelige og administrative medarbejdere.
  • Bliver revideret ca. hvert tredje år, og d. 1. april 2026 træder den nyeste version i kraft.

Se hele lønkataloget på fakultetets hjemmeside

Healths lønkatalog danner rammen for, hvordan du bliver aflønnet for forskellige funktioner og kompetencer. Det skaber transperans og synliggør praksis på tværs af fakultetet, og derfor er kataloget værd at kende – ikke mindst for dig og din tillidsrepræsentant forud for lønforhandlinger.

Fakultetets lønkatalog gælder både for videnskabelige og administrative medarbejdere, skønt nogle aftaler er specifikke for de enkelte institutter. Lønkataloget er netop blevet revideret, og den nye version gælder fra d. 1. april 2026. 

Her er de vigtigste ændringer og tilpasninger i lønkataloget 2026-2029:

  1. Flere tillæg ved efter- og videreuddannelser. Der er nu forhåndsaftalte kvalifikationstillæg ved:
    • alle relevante diplomuddannelser for alle tekniske- og administrative medarbejdere. Førhen var det kun kontorfunktionærer, klinikassistenter, grafikere, laboranter og bioanalytiker, der havde et forhåndsaftalt tillæg.
    • alle relevante masteruddannelser. Førhen var der kun forhåndsaftalt tillæg for Master of Public Health.
    • videreuddannelse som hospitalsfysiker.
  2. Flere forhåndsaftalte kvalifikationstillæg til ph.d.-studerende, herunder psykologer og farmaceuter.
  3. Afsnittet om akademiske koordinatorer på Institut for Klinisk Medicin er opdateret på baggrund af nyeste aftale med Region Midtjylland.
  4. Overenskomstaftalt tillæg til læger i hoveduddannelsesforløb ved Institut for Retsmedicin og nyt forhåndsaftalt kvalifikationstillæg ved ansættelse.
  5. Forhåndsaftalt funktionstillæg til koordinatorerne for forskningstemaerne ved Institut for Biomedicin. 

Se hele lønkataloget på fakultetets hjemmeside.

Arbejdet med det reviderede lønkatalog, der gælder fra 1. april i år til 31. marts 2029, er lavet af arbejdsgruppen:

Kontakt

HR-partner Johanne Meyer Balle
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health – Health HR
Telefon: 20 68 13 96
Mail: jmb@au.dk

HR-partner Annet Bülow Højgaard
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health – Health HR
Telefon: 93 50 83 06
Mail: aba@au.dk