Langt færre børn får opereret jordbærmærker væk
På Aarhus Universitetshospital har man siden 2008 behandlet børn med jordbærmærker med en betablokker kaldet propranolol. Det har halveret antallet af børn, der har brug for operation for de generende jordbærmærker, viser forskningsprojekt.
Op mod hver tiende baby udvikler inden for de første 1-2 uger efter fødslen hæmangiomer eller såkaldte jordbærmærker. Jordbærmærkerne sidder typisk i hoved- og halsregionen og kan være meget smertefulde for barnet. En undersøgelse fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital viser dog, at en ny type behandling har forberedret prognoserne for ramte børn markant:
”Vi kan se, at vi i dag kun opererer halvt så mange børn som før 2008, hvor franske forskere ved et tilfælde opdagede, at betablokkere er et effektivt midler mod jordbærmærker. Og næsten 80 procent af alle børn med jordbærmærker kan nu behandles medicinsk, så mærket forsvinder langt hurtigere end tidligere” siger klinisk lektor og forskningsansvarlig overlæge Tine Engberg Damsgaard fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
”Betablokkeren har vist sig at være både hurtig og effektiv til behandling af jordbærmærker. Det er en stor lettelse for både børn og forældrene, at vi nu har en effektiv behandlingsmetode mod de både skæmmende og generende jordbærmærker, der i de værste tilfælde fylder op mod halvdelen af ansigtet,” uddyber hun.
Tine Engberg Damsgaard har stået i spidsen for undersøgelsen, hvor forskerne har fulgt børn behandlet fra 1995-2012 på Aarhus Universitetshospitals Center for Vasculære Anomalier, der behandler nogle af de sværeste tilfælde af jordbærmærker. Kun 36 børn er blevet opereret i Aarhus siden behandlingen med propranolol blevet indført.
Flere helbredes før skolealderen
Et jordbærmærke er en godartet tumor, der udvider det væv, det vokser i, så dele af ansigtet hæver op og bliver rødligt. Jordbærmærker kan også sidde på kroppen og i bleregionen.
I mange år fandtes der ingen effektiv behandling mod jordbærmærker, så både forældre og børn måtte væbne sig med tålmodighed og vente på, at jordbærmærkerne med tiden blev mindre. De hårdeste ramte børn fik behandling med laser eller binyrebarkhormon, men der var en en del bivirkninger ved disse behandlinger, fortæller Tine Engberg Damsgaard.
”De fleste jordbærmærker forsvinder langsomt i takt med, at barnet bliver ældre. Hos de sværeste tilfælde, hvor jordbærmærket for eksempel voksede sig så stort, at det skyggede for synet eller ansigtet blev deformt, blev vi nødt til at operere for at rette op på skaderne. Det er meget sjældent nødvendigt i dag,” siger hun.
Hos 70 procent af de ramte børn er jordbærmærker er væk, når barnet er 7 år. Hos 90 procent er det væk, når barnet bliver 9 år.
”Med den ændrede behandlingsstrategi vil langt færre børn have rester af et jordbærmærke i ansigtet, når de starter i skole. Det er selvfølgelig utroligt positivt, at vi på en så simpel en måde kan hjælpe mange børn, der ellers ville få varige skader i ansigtet. Og så er det endda nærmest uden bivirkninger,” siger Tine Engberg Damsgaard.
Resultaterne af undersøgelsen er publicerede i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Journal of Plastic Surgery.
Kontakt
Forskningsansvarlig overlæge, klinisk lektor, PhD Tine Engberg Damsgaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Plastikkirurgisk Afdeling Z
Mobiltelefon: 4043 6377
tidams@clin.au.dk