DEBAT: Lad os droppe konkurrencen om, hvilket køn det er mest synd for

Kronikken er bragt i Jyllands-Posten den 5. april 2026.

Det er ikke svært at finde en dansk mand, som er ensom, mistrives eller venter alt for længe med at kontakte lægen ved alvorlig sygdom.

Det er heller ikke vanskeligt at pege på kvinder i Danmark, som lever med smerter eller begrænses i arbejdsevne, fordi de bliver diagnosticeret forkert eller for sent i et sundhedsvæsen, der på mange måder navigerer efter den mandlige biologi.

Udfordringerne er store – for begge køn. Men vi spænder ben for os selv, når problemerne udvikler sig til en konkurrence om, hvilket køns udfordringer der er mest oversete i samfundsdebatten og i sundhedssystemet.

Det bunder i en misforståelse

I efteråret 2025 afsatte den daværende regering 160 mio. kr. til etableringen af et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed.

Det er en god nyhed. Men det er også en nyhed, der fik især mænd til tasterne. Flere udtrykte en bekymring for, at fokus på kvinders sundhed vil skævvride opmærksomhed og ressourcer. At mændene nu får endnu mindre.

Bekymringen er interessant, men den bunder i en misforståelse.

Vi skal ikke behandle alle ens

En helt afgørende pointe er, at vi bliver nødt til at forske i kønnenes sundhed separat – ligesom det giver mening at møde kønnene forskelligt i kommunernes sundhedstilbud og resten af sundhedsvæsenet.

Mænd og kvinder har forskellige biologiske forudsætninger – blandt andet når det gælder hormoner, sygdomsforløb, symptomer og risikoprofiler. Samtidig findes der kønnede mønstre i adfærd, socialisering og forventninger.

Et retfærdigt sundhedsvæsen er ikke et system, der behandler alle ens. Det er et system, der behandler alle relevant. Og det kan vi kun, når forskningen gør os klogere på udfordringer og løsninger hos det enkelte køn.

Differentieringen er allerede central i kommunernes indsatser.

Når kommunerne møder borgerne i deres hverdag, vaner og udfordringer, tager de i stigende grad udgangspunkt i forskellige behov og livssituationer. Forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering bliver i højere grad målrettet frem for ensrettet.

Netop derfor kan kommunerne spille en afgørende rolle i at mindske ulighed i sundhed.

Men vi er ikke i mål. Hvis vi for alvor skal mindske ulighed i sundhed, kræver det, at kommunerne bliver endnu skarpere til at differentiere indsatserne – også når det gælder køn. Her kan mere kønsspecifik forskning spille en afgørende rolle ved at give et stærkere fagligt grundlag for at målrette indsatserne.

Der er 30 milliarder at hente

Når det gælder kvinders sundhed, har vi et kæmpe videnshul, som både er komplekst og vigtigt.

Kvinder lever i gennemsnit længere end mænd, men de lever også flere år med sygdom. Dansk Erhverv estimerer, at vi kan tilføre den danske økonomi omkring 30 mia. kr. årligt, svarende til cirka 1 pct. af Danmarks bnp, hvis vi lukker sundhedsgabet mellem kønnene.

Kvinders sundhed handler ikke kun om gynækologi, menstruation, graviditet og fødsler. Mange sygdomme kommer til udtryk på andre måder hos kvinder end hos mænd, og det har betydning for, hvordan de opdages og behandles.

Historisk er meget forskning lavet på mænd; de er blevet opfattet som metodisk nemmere, fordi de ikke bliver gravide, og de har ikke en cyklus, som forskeren skal tage højde for i sine forsøg. Konsekvensen er, at viden om symptomer, medicin og udstyr i vid udstrækning er baseret på mandekroppen.

Kvinder får derfor flere fejldiagnoser og senere behandling. De får flere og mere langvarige bivirkninger – især ved kroniske sygdomme – fordi medicindosering sjældent er kønsspecifik.

Det har både personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Mænd og kvinder har forskellige udfordringer

Det er dog ikke spor underligt, at mænd får lyst til at råbe: ”Hvad med os?” når forskning i kvinders sundhed pludselig kommer på dagsordenen.

Mænd har deres egne alvorlige sundhedsudfordringer at kæmpe med – især når det gælder mentalt helbred. De begår selvmord tre gange så ofte som kvinder, søger mindre og senere hjælp og ender langt hyppigere i misbrug – ofte som en slags coping-strategi.

Det er glædeligt, at forskellen mellem kvinders og mænds middellevetid bliver mindre, men mænd lever stadig kortere end kvinder. De er oftere hjemløse, og når de rammes af en psykisk lidelse, reduceres deres levealder næsten dobbelt så meget som kvinders. Meget tyder på, at en væsentlig forklaring er, at de møder et sundhedsvæsen, som i for ringe grad formår at skabe tillid og imødekomme især de kortuddannede mænds behov.

Pointen er, at køn er en afgørende faktor, når vi taler sundhed. Der er forskellige udfordringer for mænd og kvinder. Og der er brug for forskellige løsninger – både i biologisk forstand og i mindst lige så høj grad i den måde, sundhedsvæsnet møder mænd og kvinder på.

Polariseringen opstår, når debatten hviler på en præmis om et nulsumsspil.

Kønsopdelt forskning gavner alle 

Midler til kvinders sundhed går ikke automatisk fra mænds sundhed. Tværtimod kan kønsopdelt forskning gavne begge køn – når det giver mening.

Et eksempel er personlig medicin, som tilpasser forebyggelse, diagnostik og behandling til den enkelte patient frem for at bygge på én standardløsning til alle. Det vinder frem, især inden for kræftbehandling, og det kræver kønsspecifik viden om genetik og biomarkører.

Bedre data for kvinder forbedrer også den generelle medicinske forståelse. For eksempel har forskning i hormonelle mekanismer haft bred betydning for flere sygdomsområder.

Hvis vi ikke aktivt undersøger kønsforskelle i forskningen, risikerer vi at overse biologiske variationer i bl.a. immunrespons, adhd, hjerte-kar-sygdomme, bivirkninger og smerteoplevelse.

Vi skal tage ulighed i sundhed seriøst

Lighed i sundhed er en bærende værdi i sundhedsreformen. Reel lighed forudsætter, at vi anerkender, at forskellige grupper har forskellige behov.

Kommunernes sundhedstilbud viser netop dette i praksis. Her bliver det tydeligt, at indsatser virker bedst, når de tager højde for forskelle mellem mennesker – herunder køn. Hvis vi vil nå dem, der ikke møder op i sundhedstilbuddene, kræver det forskellige veje ind. Det kan være mandefællesskaber eller samarbejde med foreninger, der skaber trygge rammer for trivsel blandt kvinder med minoritetsbaggrund.

Målrettede indsatser øger deltagelse og effekt, især blandt grupper, som ellers ikke benytter sundhedstilbuddene.

Et mere nuanceret blik på sundhed er ikke et spørgsmål om særhensyn. Det er en forudsætning for, at sundhedssystemet faktisk når ud til alle.

Lad os droppe konkurrencen om, hvem det er mest synd for. I stedet skal vi tage ulighedsproblemstillinger på sundhedsområdet alvorligt og se på, hvorfor og hvordan køn er en afgørende faktor.

Nu er der afsat 160 mio. kr. til forskning i kvinders sundhed. Lad os håbe, at der også kommer et initiativ, der kan styrke forskningen i mænds sundhed – især i forhold til psykiske lidelser, kontakten med sundhedsvæsenet og forebyggelse af livsstilssygdomme.

Og lad os håbe, at vi sammen kan blive klogere på kønsforskelle i sygdom og behandling, så vi kan udvikle mere målrettede og retfærdige indsatser for alle.

Kontakt

Dekan Anne-Mette Hvas
Aarhus Universitet, Health
Tlf. 87 15 20 07
Mail: dean.health@au.dk