Kræftlægemiddel kan sparke hiv-virus ud af gemmestederne

I et pilotstudie har aarhusianske hiv-forskere aktiveret gemt hiv-virus med et kræftlægemiddel. Forskerne målte, at kræftlægemidlet romidepsin fik virusindholdet i hiv-inficerede celler til at stige til mellem 2,1 og 3,9 gange det sædvanlige, og at virusindholdet i blodet steg til målbare niveauer hos 5 ud 6 hiv-patienter i behandling.

Et pilotstudie

Resultaterne blev præsenteret i dag som sidste nyt ved den årlige internationale aids-konference i Melbourne i Australien. Pilotstudiet er en del af et større studie, der skal undersøge mulighederne for at kombinere en aktivering af hiv-virus med en vaccine, som kan styrke immunforsvarets evne til at slå hiv-virus ihjel.

Den aarhusianske forskergruppe har tidligere vist, at stoffet panobinostat kan aktivere hiv, som har gemt sig i cellerne. Men det er første gang, at forskerne har kunnet måle, hvor meget mængden af hiv-virus øges i cellerne og i blodet. Stoffet romidepsin ser ud til at have større aktiverende effekt på hiv-virus end panobinostat.

Aktiveret hiv-virus efterlader spor

Hiv kan gemme sig og gå i dvale i arvemassen inde i de såkaldte CD4-celler. CD4-cellerne er en del af kroppens immunforsvar, men CD4-cellerne kan ikke selv bekæmpe virusset. Det kan dræber-T-celler derimod. Dræber-T-cellerne kan bare ikke se på en CD4-celle, om den indeholder hvilende hiv-virus. Derfor er hiv fortsat en kronisk sygdom. Hiv-virus kan holdes nede med medicin, men der findes i dag ingen behandling, som kan udrydde hiv-virus fra kroppen.

Resultaterne fra forskere ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet er interessante, for når hiv-virus aktiveres og søger ud i blodbanen, efterlader det sig spor på ydersiden af de inficerede CD4-celler. Det betyder i princippet, at dræber-T-cellerne nu kan opspore og destruere de hiv-inficerede CD4-celler.

Immunforsvaret er ikke stærkt nok

Udover at måle stigningerne i virusmængde hos seks hiv-smittede forsøgspersoner har forskerne testet for medicinen for bivirkninger. Forsøgspersonerne var plagede af forbigående træthed og kvalme, som er kendte bivirkninger ved romidepsin, og studiet giver derfor ikke umiddelbart bekymring om særlige bivirkninger hos hiv-smittede.

Desuden har forskerne undersøgt, om den samlede virusmængde bliver mindre, når dræber-T-cellerne nu får mulighed for at opspore og destruere de hiv-inficerede CD4-celler, men det har forskerne ikke kunnet måle.

– Immunforsvarets reaktion mod hiv-virus er ikke selv stærkt nok hos hiv-smittede til at nedkæmpe hiv-infektionen. Men mekanismen med at aktivere og synliggøre hiv-virus vil måske engang kunne indgå i en kombination af lægemidler, der tilsammen kan udrydde hiv, siger seniorforsker og læge Ole Schmeltz Søgaard.

Lang vej endnu

Næste skridt bliver et større forsøg, hvor de aarhusianske forskere vil kombinere romidepsin-aktiveringen af hiv-virus med en vaccine, der styrker dræber-T-cellernes evne til at slå hiv-virus ihjel.

– Vi har nu vist, at vi kan aktivere hvilende virus med romidepsin, og at det aktiverede virus søger ud i blodbanen i betydelige mængder. Det er et skridt i den rigtige retning. Men der er stadig lang vej og mange forhindringer, der skal overvindes, inden man kan begynde at tale om, at vi er på vej mod en kur imod hiv, siger Ole Schmeltz Søgaard. 

Yderligere information

Seniorforsker, læge Ole Schmeltz Søgaard Aarhus Universitet og Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital Direkte telefon: 2721 5985 ole.schmeltz.sogaard@clin.au.dk

Forskningsleder Martin Tolstrup Aarhus Universitet og Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital Direkte telefon: 2067 9741 mtol@svf.au.dk

Læge, ph.d.-studerende Thomas Rasmussen Aarhus Universitet og Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital Direkte telefon: 3170 2964 thomas.rasmussen@clin.au.dk 

Professor, ledende overlæge Lars Østergaard Aarhus Universitet og Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital Direkte telefon: 5151 3140 lars.ostergaard@clin.au.dk