Konference: Den professionelle relation mellem forsker og journalist

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er ramme for en gratis halvdagskonference med fokus på samarbejdet og relationen mellem journalister og forskerkilder. Formålet er blandt andet at styrke forståelsen og opbygge bredere netværk mellem medier og forskere.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 24. oktober 2022,  kl. 14:00 - 17:30

I de senere år har samarbejdet mellem forskerkilder og journalister fået øget opmærksomhed i både medierne og i videnskabelige miljøer. Årsagerne er mange: De sociale mediers stigende betydning; kortslutningen af vidensmonopoler hos traditionelle interessenter; den øgede politisering af professionerne; og ikke mindst en politisk anfægtelse af de underliggende motiver for både nyheder og videnskab: Der sættes spørgsmålstegn ved ”sandheder” som aldrig før, samtidig med at den fælles stræben efter troværdig viden aldrig har været vigtigere.

Mød forskerpanelet: 

  • Søren Riis Paludan - Professor på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
  • Anja C. Andersen - Professor i astronomi og astrofysik, Niels Bohr Institut
  • Peter Viggo Jakobsen - Lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet
  • Kirstine Sinclair - Associate Professor at the Centre for Modern Middle East and Muslim Studies, University of Southern Denmark

Mød mediepanelet: 

  • Gunver Lystbæk Vestergård - Journalist på Weekendavisen
  • Christian Birk - Journalist på Berlingske Tidende
  • Thomas Hoffmann - Journalist på Videnskab.dk
  • Louise Drivsholm - Journalist på Dagbladet Information

Foreløbigt program

14.00 - 14.15  Velkomst ved Julie Sommerlund, rektor på DMJX

14.15 - 15.15 Forskerpanel: Samarbejdet med journalister. Moderator: Kristoffer Frøkjær. Paneldeltagere: Anja Cetti Andersen, Søren Riis Paludan, Peter Viggo Jakobsen og Kirstine Sinclair.

15.15 - 15.30 Pause

15.30 - 16.15 Keynote: Kresten Roland Johansen & Jakob Dybro Johansen præsenterer ny forskning om dagspressens brug af ekspertkilder.

16.15 - 16.30  Pause

16.30 - 17.30  Mediepanel: Samarbejdet med forskerkilder. Moderator: Lotte Folke. Paneldeltagere: Gunver Lystbæk Vestergård, Thomas Hoffmann, Louise Drivsholm og Christian Birk.