Fakultetet uddeler fuldt finansierede ph.d.-stipendier til 11 forskere
To gange om året uddeler fakultetet fuldt finansierede ph.d.-stipendier til talentfulde forskere med en lovende karriere foran sig. Årets første pulje er nu fordelt, og 11 forskere kan se frem til at blive indskrevet som ph.d.-studerende.
Et fuldt finansieret ph.d.-stipendie dækker tre års løn og studieudgifter. Syv af fakultetets nye ph.d.-studerende er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin, mens fire er tilknyttet Institut for Biomedicin.
10 studerende modtager fulde fakultetsstipendier, mens én modtager et fuldt integreret ph.d.-stipendie, også kendt som en 4+4-ordning, hvor den studerende begynder på ph.d.-studiet et år inde i kandidatuddannelsen og gør den sidste del af uddannelsen færdig under ph.d.-forløbet.
De nye ph.d.-studerende er:
Sissel Brandt Toft Sørensen, Institut for Klinisk Medicin
Titel: ’From Obesity to Diabetes and Its Outcomes: The Impact of Glucocorticoid Use and Mental Health on the Clinical Course’
Hovedvejleder: Professor Lars Pedersen
Om projektet: Sissel Brandt Toft Sørensen undersøger, hvordan behandling med binyrebarkhormon påvirker udviklingen fra overvægt og prædiabetes til type 2-diabetes. Ved hjælp af danske registre og sundhedsdata vil hun blandt andet afdække, hvordan mental sundhed og livsstil spiller sammen med den øgede metaboliske risiko. Resultaterne kan bidrage til bedre opsporing af sårbare patientgrupper og mere målrettet monitorering.
Om fakultetets fuldt finansierede ph.d.-stipendier:
- Fakultetet uddeler fuldt finansierede ph.d.-stipendier to gange om året på baggrund af åbne opslag. Det præcise antal ph.d.-stipendier bliver fastlagt forud for hver uddelingsrunde.
- Uddelingen af ph.d.-stipendierne er baseret på en række bedømmelseskriterier og Stipendieudvalgets ekspertvurderinger af ansøgernes kvalifikationer, talent og projekt.
- Stipendieudvalget er udpeget af dekanen og fungerer som rådgivende organ. Udvalgets medlemmer repræsenterer den akademiske diversitet på fakultetet.
- Et fuldt finansieret ph.d.-stipendie dækker tre års løn og studieudgifter.
- Næste uddelingsrunde finder sted i slutningen af efterårssemestret 2026.
Louise Nyrup Odgaard, Institut for Biomedicin
Titel: ’Extracellular vesicles in kidney disease’
Hovedvejleder: Professor Robert A. Fenton
Om projektet: Louise Nyrup Odgaard undersøger, om små membranpartikler i urinen, såkaldte ekstracellulære vesikler, kan bruges til at opdage kronisk nyresygdom tidligere og forudsige, hvordan sygdommen udvikler sig. Hun vil blandt andet teste, om vesiklerne kan afsløre skader i nyrernes tubulære celler og pege på nye biomarkører. Resultaterne skal bidrage til mere præcis og skånsom diagnostik, før skader på nyrerne bliver uoprettelige.
Natasja Patricia Simonsen, Institut for Klinisk Medicin
Titel: ’Klotrin peptides as a novel anti-fibrotic therapeutic against chronic kidney disease’
Hovedvejleder: Professor Rikke Nørregaard
Om projektet: Natasja Patricia Simonsen undersøger en ny mulig behandling mod kronisk nyresygdom. Hun tester små proteinlignende molekyler kaldet peptider, der skal bremse den arvævsdannelse i nyrerne, som gradvist kan forringe nyrefunktionen. Målet er at udvikle en behandling, der kan hjælpe patienter med at bevare nyrefunktionen i længere tid.
Lasse von Bornemann Fløe, Institut for Biomedicin
Titel: ’Development of Personalized AND-Gate CAR-T Cell Therapy for Acute Myeloid Leukemia’
Hovedvejleder: Lektor Rasmus Bak
Om projektet: Lasse von Bornemann Fløe udvikler en ny form for personlig immunterapi til at behandle akut myeloid leukæmi. Med CRISPR-teknologi vil han fremstille såkaldte CAR-T-celler, der kun bliver aktiveret, når de genkender to bestemte markører på kræftceller. Det kan gøre behandlingen mere præcis og mindske risikoen for, at raske stamceller i knoglemarven bliver angrebet.
Sophie Kjerstein Kristensen, Institut for Klinisk Medicin
Titel: ’Improving Diagnosis and Treatment in Patients with Non-ST Elevation Myocardial Infarction’
Hovedvejleder: Klinisk Professor Evald Høj Christiansen
Om projektet: Sophie Kjerstein Kristensen undersøger, hvordan vi kan forbedre diagnostik og behandling hos patienter med en bestemt type blodprop i hjertet kaldet non-ST-elevation myokardieinfarkt. I projektet sammenligner hun hjerte-MR og detaljerede billeder af hjertets kranspulsårer for at finde årsagen til blodproppen og vurdere, hvor sårbar åreforkalkningen er. Projektet kan bidrage til mere præcis behandling af patienter med blodprop i hjertet.
Jonas Kabel Houmøller Kristensen, Institut for Klinisk Medicin
Titel: ’Investigating molecular and cellular drivers of tumor growth rate in colorectal cancer’
Hovedvejleder: Professor Claus Lindbjerg Andersen
Om projektet: Jonas Kabel Houmøller Kristensen undersøger, hvorfor tilbagevendende tarmkræfttumorer vokser med meget forskellig hastighed efter behandling. Han vil analysere data fra 435 patienter med tilbagefald af tarmkræft og bruge avancerede analyser af DNA, RNA og proteiner til at undersøge, hvad der adskiller de mest aggressive tumorer fra de langsomt voksende. Projektet skal give ny viden om de biologiske mekanismer bag aggressiv tumorvækst og forbedre risikovurderingen af patienter.
Hans Christian Rasmussen, Institut for Klinisk Medicin
Titel: ’Fracture-related infection - Insights from a novel porcine FRI model’
Hovedvejleder: Klinisk Professor Jan Duedal Rölfing
Om projektet: Hans Christian Rasmussen udvikler en ny grisemodel til at undersøge infektioner efter knoglebrud. Projektet skal blandt andet teste forebyggende antibiotikabehandling og effekten af kirurgisk oprensning ved infektion. Målet er at skabe en model, vi kan bruge i det kliniske arbejde til at forbedre behandling og forebygge infektioner hos patienter med knoglebrud.
Usama Sikandar, Institut for Klinisk Medicin
Titel: ’Subacute transoesophageal echocardiography-guided cardioversion of atrial fibrillation or flutter in midazolam vs. propofol sedation: a randomised clinical trial (CARDIOZOLAM)’
Hovedvejleder: Professor Morten Schmidt
Om projektet: Usama Sikandar undersøger, om en enklere bedøvelsesform kan gøre behandlingen af patienter med hjerterytmeforstyrrelser hurtigere og mindre ressourcekrævende. I et lodtrækningsforsøg sammenligner han effekten af lægemidlet midazolam, der bliver givet af kardiologer, med den nuværende praksis, hvor anæstesilæger giver lægemidlet propofol. Projektet kan få betydning for både patientoplevelse, ressourceforbrug og fremtidig klinisk praksis.
Sofie Rask, Institut for Biomedicin
Titel: ’OTOPIA (Organoid Treatment-Optimized Prediction in Inflammatory Arthritis): Can a synovial organoid model predict treatment responses in inflammatory arthritis?’
Hovedvejleder: Lektor Tue Wenzel Kragstrup
Om projektet: Sofie Rask vil udvikle en 3D-model af væv, der kan forudsige, hvilke patienter med inflammatorisk gigt der vil have gavn af bestemte behandlinger. I projektet sammenligner hun 3D-modeller af ledhinden, lavet ud fra patienters egne celler, med mere traditionelle cellemodeller og kliniske behandlingsresultater. Målet er at skabe et redskab, der kan gøre behandlingsvalget mere individuelt og præcist.
Lea Tybirk, Institut for Klinisk Medicin
Titel: ’AI-based risk prediction of multiple myeloma’
Hovedvejleder: Klinisk Lektor Anders Mønsted Abildgaard
Om projektet: Lea Tybirk udvikler modeller baseret på kunstig intelligens, der kan forudsige risikoen for knoglemarvskræft hos personer med påvist M-komponent i blodet. I dag bliver mange lavrisikopatienter henvist og fulgt unødigt, mens nogle højrisikopatienter ikke bliver identificeret tidligt nok. Projektet skal bidrage til tidligere diagnostik og mere målrettet opfølgning ved blodkræft.
Modtager af et fuldt integreret ph.d.-stipendie (4+4-ordning):
Jakob Østergaard Thuesen, Institut for Biomedicin
Titel: ’Agranular Insular Cortex to Lateral Septum Connectivity in Immunoception and Affective Homeostasis’
Hovedvejleder: Lektor Anna Mathia Klawonn
Om projektet: Jakob Østergaard Thuesen undersøger, hvordan hjernen kan være med til at beskytte mod psykiske følgevirkninger, når kroppen har været ramt af inflammation. Han har fokus på samspillet mellem to hjerneområder, agranular insular cortex og lateral septum, som kan påvirke den følelsesmæssige balance. Ved hjælp af musemodeller og analyser af gener, proteiner og hjernens immunceller skal projektet give ny viden om de mekanismer, der kan have betydning for depression og psykisk sårbarhed.