Han samarbejder med WHO om at styrke evidens om mundsundhed og diabetes

Det krævede ikke mange overvejelser, da Fernando Valentim Bitencourt i sensommeren 2024 fik mulighed for at indlede et samarbejde med WHO’s Oral Health Programme. Arbejdet tog udgangspunkt i et felt, som forskeren fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed kender indgående – nemlig sammenhængen mellem mundsundhed og diabetes.

Denne gang var perspektivet dog anderledes.

“Jeg har arbejdet med det her forskningsfelt længe, men det var først i dialogen med WHO, at jeg for alvor blev klar over, hvordan vores forskning kan få betydning uden for den akademiske verden og gøre en forskel globalt,” forklarer han.

Mundsygdomme rammer omkring 3,5 milliarder mennesker på verdensplan og hænger tæt sammen med andre kroniske sygdomme som diabetes. Alligevel er mundsundhed stadig utilstrækkeligt integreret i forebyggelse og behandling af diabetes.

“Vi identificerede en fragmenteret og ujævn evidensbase om mundsundhed og diabetes, særligt når det gælder interventioner og deres implementering i lav- og lavere mellemindkomstlande, hvilket var med til at styre projektets fokus,” siger han.

Fra dansk forskning til globalt samarbejde

På opfordring fra WHO igangsatte en international forskningsgruppe, som Fernando Valentim Bitencourt samarbejder med, et omfattende arbejde med at indsamle og vurdere den eksisterende evidens på området – blandt andet gennem et systematisk review, et mapping review og dialog med internationale eksperter.

Et af resultaterne af dette arbejde er et studie publiceret i The Lancet, hvor forskerne analyserede data fra mere end 300.000 personer på tværs af 16 lande.

Forskerne identificerede en klar tovejssammenhæng: Personer med mundsygdom har øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, og personer med diabetes har tilsvarende øget risiko for alvorlige mundsygdomme som parodontitis og tandtab.

“Studiet understreger, at vi ikke længere kan betragte mundsundhed og diabetes som to separate sygdomsområder. De hænger sammen både biologisk og gennem fælles risikofaktorer,” siger han.

Samtidig publicerede forskergruppen et andet studie i tidsskriftet Community Dentistry and Oral Epidemiology. Dette studie kortlægger eksisterende interventioner og peger på væsentlige mangler, særligt på befolknings- og policy-niveau.

Disse studier danner grundlag for næste skridt i samarbejdet med WHO: udarbejdelsen af et såkaldt technical brief, der sammenfatter den eksisterende evidens om mundsundhed og diabetes og fremhæver effektive kliniske og befolkningsrettede interventioner til brug for sundhedsprofessionelle og beslutningstagere verden over.

Sociale forhold spiller en stor rolle

Fernando Valentim Bitencourt er stolt og glad for, at flere års dansk og international forskning nu har ført til international opmærksomhed og et kommende WHO-notat.

“Jeg har ikke kun en baggrund inden for parodontologi, men også inden for folkesundhed fra Brasilien, og det har haft stor betydning for, hvordan jeg ser på sammenhængen mellem mundsygdomme og sociale forhold,” forklarer han.

Netop sociale forhold spiller en central rolle i samarbejdet med WHO.

“Vi kan se, at socioøkonomisk ulighed i høj grad forværrer konsekvenserne af diabetes – blandt andet i form af øget risiko for alvorligt tandtab. Det handler ikke kun om biologi, men om en lang række faktorer, herunder sociale og økonomiske.”

Evidens skal fungere globalt

Ifølge Fernando Valentim Bitencourt er det noget helt andet at bidrage som konsulent til WHO end at publicere en videnskabelig artikel.

“I samarbejdet med WHO skal vi ikke kun påvise, hvor hullerne er. Vi skal også forholde os til, hvad der reelt kan lade sig gøre i primær sundhedspleje på tværs af meget forskellige sundhedssystemer,” siger han.

En af de store udfordringer er, at meget af den eksisterende forskning stammer fra højindkomstlande, mens det tekniske notat skal kunne bruges globalt.

“Det kræver en konstant afvejning mellem evidens og virkelighed. Evidensen skal både være videnskabeligt robust og praktisk anvendelig i områder med begrænsede ressourcer, hvor sygdomsbyrden ofte er størst,” siger han.

Når forskning får globale perspektiver

Det gik hurtigt op for Fernando Valentim Bitencourt, at samarbejdet med WHO havde en langt større rækkevidde, end han først havde forventet.

“Det er ikke længere bare en publikation. Det har udviklet sig til en løbende indsats for at styrke evidensgrundlaget og understøtte mere integrerede tilgange til mundsundhed og diabetes,” siger han.

Forløbet har også ændret hans syn på sin egen rolle som forsker.

“Det har uden tvivl gjort mig mere bevidst om mit ansvar. Når vores arbejde indgår i globale diskussioner, er det afgørende, at det formidles klart, er relevant på tværs af kontekster – og faktisk kan bruges i praksis.”

Forskning, der gør en forskel

Ambitionen er, at det kommende WHO-notat vil føre til en tættere integration af mundsundhed og diabetes – både klinisk og i et folkesundhedsperspektiv.

Det kan blandt andet indebære bedre forebyggelse og tættere samarbejde mellem sundhedsprofessioner.

“Hvis vi bliver bedre til at integrere de her områder, kan vi forbedre behandlingen og samtidig gøre sundhedssystemerne mere effektive,” siger han.

Samtidig har arbejdet påvirket retningen for Fernando Valentim Bitencourts fremtidige forskning.

“Jeg er blevet endnu mere optaget af, hvordan vi kan omsætte evidens til praksis – også i de dele af verden, hvor behovet er størst, og ressourcerne er mest begrænsede,” siger han.

Kontakt

Postdoc Fernando Valentim Bitencourt
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Email: fvbitencourt@dent.au.dk