Han gjorde sundhedsdata til guld for patienterne

Det skete uden fanfare eller konfettikanoner.

Beskeden om, at klinisk lærestolsprofessor Henrik Toft Sørensen modtager Aarhus Universitets fornemste forskningspris, landede ganske enkelt som en e-mail i indbakken.

”Jeg blev meget overrasket og oprigtigt glad, fordi prisen kommer fra det universitet, hvor jeg har haft min gang, siden jeg selv var studerende. Det betyder noget helt særligt,” siger Henrik Toft Sørensen.

Selvom prisen går til Henrik Toft Sørensen, ser han den dog ikke som en enmandspræstation.

”Det er ikke et enkeltmandsværk. Her på Klinisk Epidemiologisk Afdeling er vi over 100 dygtige kolleger, og den forskning, vi bedriver, er i høj grad et samarbejde,” understreger han.

Fra tilfældig idé til pioner

At Henrik Toft Sørensen endte i forskningsverdenen var egentligt lidt af et tilfælde. Som ung læge i starten af 1990’erne fik han et rejselegat på 10.000 kroner og brugte det på et ophold i Boston.

Her så han, hvordan man forskede på den anden side af kloden og fik øjnene op for potentialet i de enorme mængder sundhedsdata, som næsten ingen i Danmark udnyttede til forskning.

”Jeg kunne se, at der var et væld af muligheder i de registre, vi allerede havde herhjemme. Det var længe før, nogen talte om big data, og dengang var der faktisk en del modstand mod at lave forskning, der afveg fra de klassiske lodtrækningsforsøg,” fortæller han.

Alligevel kastede han sig ud i det. Kombinationen af nysgerrighed, klinisk erfaring og god timing gjorde ham over de kommende år til en pioner indenfor den kliniske epidemiologi.

En afdeling vokser frem

I 2000 blev han leder af den nyetablerede Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA) på Det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet og det daværende Aarhus Kommunehospital, selvom skeptikere spåede afdelingen en kort levetid.

”I lukker igen, inden der er gået to år,” lød den dystre profeti fra en kollega.

Men 25 år senere beskæftiger KEA mere end 100 medarbejdere fra et dusin forskellige lande, publicerer omkring 230 artikler årligt og er blevet et internationalt flagskib inden for klinisk epidemiologi.

En væsentlig del af succesen tilskriver Henrik Toft Sørensen samarbejdet med den tidligere kirurg og cheflæge Tove Nilsson, der i 2010 blev administrativ leder og gav afdelingen struktur og økonomisk robusthed.

”Hun har været helt afgørende for, at vi kunne udvikle os til det, vi er i dag,” siger han.

Du kan læse mere om de første 25 år på KEA i denne jubilæumsartikel på Healths hjemmeside.

Forskning, der ændrer praksis

Gennem årene har Henrik Toft Sørensen publiceret artikler i førende tidsskrifter som The Lancet, New England Journal of Medicine og British Medical Journal. 

Hans forskning har blandt andet afdækket, hvordan blodpropper og kræft hænger sammen, og hvordan medicin både kan forebygge og fremkalde sygdomme.

Et studie viste for eksempel, at Ibuprofen øger risikoen for spontan abort – en opdagelse, der førte til nye internationale retningslinjer. Omvendt dokumenterede et andet studie, at visse typer gigtmedicin kan halvere risikoen for tyktarmskræft.

”Det vigtigste har altid været, at forskningen kan bruges til at forbedre forebyggelse, diagnostik og behandling. Det handler ikke om data i sig selv, men om patienterne,” siger Henrik Toft Sørensen.

Har formet en generation af forskere

Foruden forskningsresultaterne og patienterne er der særligt én ting, der får Henrik Toft Sørensen til at føle sig stolt. Nemlig hans ph.d.-studerende. 

Næsten 80 har han vejledt gennem årene, og omkring 15 af dem er i dag professorer rundt om i verden.

”Det er en kæmpe glæde for mig at se tidligere studerende blomstre, både her i Aarhus og internationalt. At være vejleder handler ikke kun om at udvikle forskere, men også mennesker. Nogle gange består det i at hjælpe nogen til at indse, at de faktisk er bedre tjent med en klinisk karriere, hvilket er mindst lige så vigtigt som det arbejde, vi laver,” siger han.

Et internationalt udsyn

Henrik Toft Sørensen har altid insisteret på, at Danmark skal være en attraktiv samarbejdspartner. Derfor har KEA tætte forbindelser til universiteter som Harvard, Stanford, Boston University og Karolinska Instituttet.

I 2024 blev han desuden optaget i det amerikanske National Academy of Medicine. En eksklusiv kreds af forskere og rådgivere, hvor kun ganske få ikke-amerikanere optages hvert år.

”Det var en lang proces, og jeg er stolt over at være med. Akademiet leverer uafhængige input til beslutningstagere i USA om nogle af de største sundhedsmæssige udfordringer, og det er særligt vigtigt i en politisk splittet tid som nu,” fortæller han.

Helhed, etik og familien som fundament

Et gennemgående træk i Henrik Toft Sørensens forskning er helhedsperspektivet. Han var blandt de første til at undersøge multimorbiditet, altså at patienter ofte har flere sygdomme samtidig, og hvordan det påvirker behandlingen.

Ud over helhedsperspektivet optager etik ham meget.

”Vi har store mængder data om danskerne, og vi er forpligtede til at forvalte dem med respekt. Kritikere af registerforskning overser tit, at data allerede er indsamlet. Spørgsmålet for mig at se er ikke, om vi skal indsamle data, men om de data, der allerede er indsamlet, bliver brugt til gavn for samfundet,” siger han.

Bag de mange titler og resultater står også en familie, som han selv kalder fundamentet for det hele.

”Jeg kunne aldrig have opnået en brøkdel af det, jeg har gjort, uden min kone og mine børn. Min kone gik på deltid i perioder, og vi har været utallige gange i USA sammen og endda boet der i perioder. Familien har båret det her lige så meget som mig, så uden dem ville min forskning ganske enkelt ikke have kunnet lade sig gøre,” siger han.

Fremtidens muligheder og udfordringer

Selv efter mere end tre årtier i forskning ser Henrik Toft Sørensen i høj grad fremad. Han er optaget af, hvordan kunstig intelligens og data science kan forandre klinisk epidemiologi og kræve nye etiske overvejelser.

”Der er store muligheder ved den moderne teknologi, men også store faldgruber. Man skal huske, at sundhedsdata handler om mennesker, ikke bare algoritmer,” siger han.

I øjeblikket arbejder han især med populationsmedicin, hvor man ser på hele befolkningers sygdomsforløb frem for den enkelte patient. 

Rådet til de unge

Når man spørger Henrik Toft Sørensen, hvad han selv gerne ville have vidst som ung forsker, kommer svaret prompte: 

”Det er vigtigt at have en klinisk ballast. Jeg arbejdede som læge i mere end ti år, før jeg gik over i forskning, og det har været uvurderligt for min forståelse af sundhedsvæsenet,” siger han.

Hans råd til yngre forskere er derfor klart:

”Hav tålmodighed og vær opmærksom på de bløde værdier som medmenneskelighed og kollegialitet. Forskning er en holdsport. Og glem ikke, at den kliniske erfaring kan være en enorm styrke – også selv om den forlænger vejen ind i forskningen.”

Når Henrik Toft Sørensen ser tilbage på sin karriere, er det ikke de mange citationer eller hæderspriser, han først nævner.

”Det, jeg er mest stolt af, er, at vi med Klinisk Epidemiologisk Afdeling har bygget et forskningscenter, der står stærkt internationalt, og et forskningsmiljø, hvor nye generationer af forskere kan vokse. Det betyder mere end alt andet. Holst-Knudsen prisen er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, og jeg er meget stolt af at være årets modtager”.

Kontakt

Klinisk Lærestolsprofessor og forskningsleder Henrik Toft Sørensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin - Klinisk Epidemiologisk Afdeling 
Telefon: 87 16 82 15
Mail: hts@clin.au.dk