Forskere finder afgørende gen i kampen mod prostatakræft
Mænd med mutationer i et bestemt gen har større risiko for at udvikle metastaser efter kræft i prostata. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.
Hvad er CRISPR?
- CRISPR står for ”Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats” og er en teknologi, der gør det muligt at redigere dele af arvematerialet ved præcist at skære og ændre DNA-sekvenser.
- Teknologien består af enzymet Cas9, som fungerer som en slags molekylær saks, der kan klippe i DNA’et samt guide-RNA, som leder Cas9 til den specifikke del af DNA, der skal klippes.
Det er altid dårligt nyt, når en kræftsvulst spreder sig. Et studie fra Aarhus Universitet viser nu et gen, som er afgørende for, at patienter med prostatakræft danner metastaser andre steder i kroppen.
”Vi har påvist et gen - KMT2C - som har stor betydning for spredningen af kræften. Hvis du slukker for genet, er du i risiko for at få metastaser. Det kan både være relevant for patienter i risikogruppen og forståelsen af sygdommen,” siger lektor Martin K. Thomsen fra Institut for Biomedicin.
Prostatakræft er den næsthyppigste kræftsygdom i Danmark, og forekomsten er stigende. Sygdommen udvikler sig langsomt, men metastatisk prostatakræft er svær at behandle og har høje dødelighedsrater.
”Det her gen er en rygende pistol i sygdomsudviklingen, som måske kan danne grundlag for at screene patienter i fremtiden. Hvis genet muterer, er der risiko for, at patienten får metastaser. Den viden kan vi på længere sigt bruge til at holde ekstra godt øje med patientgruppen eller fx operere tidligere,” siger forskeren.
Resultatet kommer i kølvandet på to nyere studier fra Spanien og USA, der har identificeret henholdsvis genet PRMT7 og genet CITED2 som kritiske regulatorer af metastaser fra prostatakræft.
Selve metoden er nyskabende
Studiet fra Aarhus, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, er udført i mus. Ved at bruge gen-saksen CRISPR-Cas9 har forskerne skabt genetisk konstruerede musemodeller, som gør det muligt at studere komplekse funktioner i udviklingen af prostatakræft.
Selve metoden er også interessant, fortæller Martin K. Thomsen.
”Hvis man slår genet ud i en cellelinje, sker der ingenting. Men når vi gør det i kombination med andre gener, kan vi se, hvordan kræften kan migrere fra den primære tumor og lave metastaser. Det er vi interesserede i, for det er typisk metastaser, der slår folk ihjel.”
”Mens mange andre CRISPR-forskere arbejder på at kurere sygdomme, så gør vi det omvendt: Vi prøver at lave modellen af sygdommen for at studere den,” forklarer han.
Kræftforskere forstår stadig ikke hele omfanget af den molekylære ændring, der driver sygdommen, men dyremodeller kan afsløre ukendte mekanismer. Ved hjælp af CRISPR-teknologien lykkedes det forskerne at skabe mus med otte muterede gener, der også tit er muteret i prostatakræft hos mennesker. På den måde har de skabt en kompleks model af prostatakræft i mus, som kan afsløre genernes molekylære funktioner.
”Alle mus udviklede lungemetastaser, og yderligere undersøgelse viste, at tabet af genet KMT2C var afgørende for metastasedannelsen,” siger Martin K. Thomsen.
”Studiet fortæller både noget om, hvilket gener der er vigtige for kræftudvikling, men også hvordan CRISPR kan bruges i moderne kræftforskning. CRISPR gør, at vi kan afdække mere end i traditionelle dyreforsøg. Vi er stolte af, at vi har fået teknologien op at køre, for vi kan lave ting, man ikke kunne for fem år siden.”
Bag om forskningsresultatet
- Studiet er grundforskning
- Samarbejdspartnere er Nicolai Birkbak, Mikkel H. Vendelbo og Xin Gao.
- Finansiering: Kræftens Bekæmpelse
- Læs mere i den videnskabelige artikel: CRISPR/Cas9 model of prostate cancer identifies Kmt2c deficiency as a metastatic driver by Odam/Cabs1 gene cluster expression | Nature Communications
Kontakt
Lektor Martin K. Thomsen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Tlf.: +45 23 93 85 53
Mail: mkt@biomed.au.dk