DEBAT: Sundhedsdekaner: Vi skal uddanne det rigtige antal læger – også til det sundhedsvæsen, der venter os i fremtiden

Naturligvis skal vi uddanne det rette antal læger. Men vi skal også sikre, at vi ikke i forsøget på at løse ét problem kommer til at skabe et nyt, skriver landets fire sundhedsdekaner.

Af: Dekaner Anne-Mette Hvas (AU), Karina Dahl Steffensen (AAU), Bente Merete Stallknecht (KU), Jakob Grauslund (SDU)

Der er næppe nogen, der ønsker at uddanne til arbejdsløshed. Heller ikke de sundhedsvidenskabelige fakulteter.

Derfor deler vi ambitionen om, at antallet af medicinstuderende skal stå mål med samfundets behov. De læger, vi uddanner, skal have mulighed for at fortsætte i uddannelsessystemet, blive speciallæger og bidrage til sundhedsvæsenet. Her er vi enige med Lægeforeningen.

Men netop derfor bør vi også være varsomme med at konkludere for hurtigt på, hvor meget optaget eventuelt skal reduceres.

Lægeuddannelsen er blandt de mest langsigtede investeringer, vi foretager i sundhedsvæsenet. De beslutninger, vi træffer i dag, får først for alvor konsekvenser om minimum 12 år og længere frem. Derfor kræver spørgsmålet mere end et øjebliksbillede af situationen her og nu.

Ikke et enkelt regnestykke

Vi står midt i en række forandringer, som peger i forskellige retninger.

På den ene side skal der være balance mellem antallet af uddannede læger og antallet af videreuddannelsesstillinger. Vi skal undgå flaskehalse, hvor nyuddannede læger oplever usikkerhed om deres fremtidige karrierevej.

På den anden side er der fortsat områder af sundhedsvæsenet, hvor manglen på læger er mærkbar. Vi har endnu ikke opnået en situation, hvor alle dele af landet og alle specialer er tilstrækkeligt dækket. Samtidig indebærer politisk vedtagne reformer og planer en betydelig udbygning af sundhedsvæsenet uden for hospitalerne. Det nære sundhedsvæsen skal styrkes. Der skal uddannes og etableres flere praktiserende læger. Psykiatrien skal løftes. Alt sammen forudsætter lægefaglige kompetencer.

Derfor er spørgsmålet ikke blot, hvor mange læger vi har brug for i dag. Spørgsmålet er, hvilke læger samfundet får brug for i fremtiden.

Det er ikke et enkelt regnestykke.

Vi bliver flere ældre borgere. Flere vil leve længere med kroniske sygdomme. Flere patienter vil have komplekse sygdomsforløb og behov for behandling på tværs af specialer. Det ændrer kravene til sundhedsvæsenet og til den lægefaglige kapacitet.

Samtidig ændrer arbejdsmarkedet sig. Flere yngre læger efterspørger fleksibilitet eller deltidsansættelser i perioder af karrieren. Det betyder, at fremtidens arbejdsstyrke ikke nødvendigvis kan vurderes alene ud fra antallet af autorisationer.

Langsigtede vurderinger frem for kortsigtede udsving

Vi skal også huske, at læger ikke kun behandler patienter.

De forsker, underviser, udvikler nye behandlingsformer, bidrager til life science-strategien og den innovationsdagsorden, som både sundhedsvæsenet og samfundet i stigende grad efterspørger. Hvis vi ønsker et sundhedsvæsen, der både kan levere behandling i dag og udvikle løsninger til i morgen, kræver det tid og kapacitet til mere end den daglige drift.

Derfor bør vi være varsomme med store og hurtige udsving.

Historien viser, at sundhedsvæsenet har svært ved at leve med en stop-and-go-tilgang til uddannelseskapaciteten. Det var netop bekymringen om lægemangel, der førte til, at optaget på medicinuddannelserne blev øget i 2019. Hvis vi nu reducerer for kraftigt, risikerer vi at stå med den modsatte udfordring om nogle år.

Samtidig er universiteterne ikke en harmonika, der uden videre kan trækkes sammen og udvides igen. Fagmiljøer, forskningsgrupper og undervisningskapacitet tager mange år at opbygge. Hvis de først nedbrydes, kan de ikke nødvendigvis genetableres, når behovet igen vokser.

Derfor er der behov for grundige analyser af fremtidens lægebehov og for beslutninger, der bygger på langsigtede vurderinger frem for kortsigtede udsving.

Vi skal naturligvis uddanne det rette antal læger. Men vi skal også sikre, at vi ikke i forsøget på at løse ét problem kommer til at skabe et nyt.

Det er derfor afgørende, at ansvaret tænkes sammen politisk. Den nye sundheds- og kirkeminister og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister bør tale sammen – også meget gerne med os – når det handler om uddannelse af fremtidens læger.

For når det gælder læger, tager det mange år at rette op på en forkert beslutning – og endnu længere tid at uddanne de læger, vi kommer til at mangle.

Debatindlægget er bragt i Sundhedsmonitor d. 8. juni 2026

Kontakt

Dekan Anne-Mette Hvas
Aarhus Universitet, Faculty of Health Sciences
Telefon: 87 15 20 07
Mail: dean.health@au.dk