Christian Lindholst fortsætter som institutleder

Hvis man har siddet ved siden af Christian Lindholst til en frokost, ved man, at han er godt selskab.

Han er oprigtigt interesseret i sine medmennesker, aldrig selvhøjtidelig, og så har han en smittende begejstring for emner, som ellers på papiret kan hælde til den tørre side – som spildevandsanalyser eller den kemiske forskel på amfetamin og metamfetamin. 

Tilsyneladende synes han også, at Aarhus Universitet er godt selskab, for han har netop sagt ja til tre år mere som leder af Institut for Retsmedicin. 

Hvor gammelt er blodsporet?

Siden Christian Lindholst i 2013 blev institutleder - som den første retskemiker i en stilling, der traditionelt havde været besat af lægeuddannede statsobducenter - har han haft fokus på at styrke den retsmedicinske forskning.

Ligesom han gik med sokker i fornuftige sandaler længe før, det blev moderne, har han helt fra begyndelsen haft et skarpt blik for det, der i nyere forskningspolitik hyldes som impact pathways.

Han har fokus på, at forskningen skal gøre gavn – helt konkret, ude i samfundet. 

I dag udgør forskning en tredjedel af instituttets aktiviteter, fortsat tæt forbundet med myndighedsbetjeningen.

Institut for Retsmedicin betjener fire politikredse i Jylland, men forskningen kommer hele Danmark til gavn. Det sker for eksempel, når instituttet indgår en aftale med Nationalt Kriminalteknisk Center om at afkode fingeraftryk ved hjælp af kemisk sporanalyse. Eller når forskerne udvikler en metode, der kan bestemme alderen på blodspor, eller hjælper politiet med et værktøj, som for første gang gør det muligt at undersøge bilister for indtagelse af lattergas ude i trafikken.

”Vi er et lille institut, men vi har hele tiden fokus på, hvordan vores arbejde kan bruges i praksis. Mange af de nye ydelser bliver til i tæt samarbejde med politiet. Samtidig er vi blevet gode til at tiltrække forskningsmidler. Det er ikke min fortjeneste, men det skyldes en klar prioritering,” siger Christian Lindholst.

Når TV-avisen ringer

Og så er det faktisk ikke så nyt endda, det med samfundsnytten. Der går en rød tråd tilbage til tidligere institutledere som Jørgen B. Dalgaard, der allerede i 1970’erne havde blik for at formidle retsmedicinsk forskning om blandt andet trafiksikkerhed, kulilteforgiftning og narkotikamisbrug til offentligheden. Han kunne blive så ivrig, at resultaterne indimellem nåede dagspressen, før de nåede fagpressen.

Halvtreds år senere ligger instituttets podcast Tæt på Retsmedicin i to sæsoner på alle store streamingtjenester og har rundet en kvart million downloads. Det er heller ikke usædvanligt, at en sendevogn fra TV-avisen parkerer foran skydedørene i Skejby, når medierne har brug for en ekspertvinkel på for eksempel unges opioidindtag eller kortlægning af kvindedrab i Danmark. Det er resultatet af en bevidst strategi.

”Vi er dem, pressen går til med retsmedicinske spørgsmål i Danmark. Det har vi arbejdet målrettet på, og det er en god position, fordi den åbner døre til nye invitationer og samarbejder,” forklarer Christian Lindholst.

Ønsket om samfundsaftryk rækker nemlig langt bredere end formidling. Det omfatter samarbejder med NGO’er, forskningsbaserede rapporter og bidrag til retssystemet gennem betænkninger, kommissioner og arbejdsgrupper.

Samtidig er selve det retsmedicinske arbejde under forandring.

”Vi hjælper væsentligt flere levende end døde i øjeblikket,” siger Christian Lindholst.

Personundersøgelser fylder stadig mere. Børnescreeninger og klinisk retsmedicinske undersøgelser er centrale opgaver for instituttet i de kommende år – bl.a. på baggrund af en aftale med politiet om at øge antallet af børneundersøgelser i de regionale børnehuse.

Det betyder, at læger og sygeplejersker fra instituttet i de næste fire år skal undersøge alle børn, der videoafhøres af politiet i de fire jyske politikredse, som instituttet assisterer med retsmedicinske undersøgelser.

Tid til arbejde og bølger

Christian Lindholst vil gerne cykle de 17 kilometer mellem hjemmet i Skødstrup og kontoret i Skejby, men der kommer altid noget i vejen. Fx en dejlig lun bil i indkørslen. 

Til gengæld er det en prioritet at være tilgængelig. Man kan fange ham på kontoret eller telefonen – undtagen sidst på onsdagen i sommerhalvåret. Da er han på vandet. Han sidder i kapsejladsudvalget i Kaløvig Bådelaug og bruger en uforholdsmæssigt stor del af sin fritid på at optimere sejlbådens fart.

Han er også medlem af en vinterbaderklub, fordi det skulle være sundt. Indtil videre har han dog ikke været i vandet, og han håber inderst inde heller ikke, at det kommer til at ske. 

Derimod stiller han skarpt på en anden slags vand - i de seneste to år har han sammen med kolleger fra instituttet stået bag rapporten National kortlægning af rusmidler i spildevand fra danske byer, som offentliggøres af Sundhedsstyrelsen. 

Undersøgelsen måler danskernes indtag af alt fra alkohol til fentanyl på baggrund af spildevandsprøver fra 29 renseanlæg over hele landet og bliver brugt af både politikere og sundhedsvæsenet.

Christian Lindholsts eget faglige fokus har gennem karrieren været narkotika og kortlægning af det illegale stofmarked i Danmark. Men Institut for Retsmedicin er kendt for både obduktioner, findestedsundersøgelser, retskemiske analyser, ligsyn og personundersøgelser, og i de næste tre år skal forskningen fortsat omsættes til nye metoder, nye samarbejder og nye løsninger.

Christian Lindholst

• Født i 1972
• Ph.d. i biologi og kemi fra Syddansk Universitet i 2002
• Ansat på Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet i 2005
• Lektor i 2008
• Institutleder på Institut for Retsmedicin fra 2013
• Bor i Skødstrup med læge Bettina Bak og hunden Daisy. Sammen har de børnene Julie, Christoffer og Casper.

 

Kontakt

Institutleder Christian Lindholst
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin
Telefon: 20 93 92 23
Mail: cl@forens.au.dk