Nye dyrestaldsfaciliteter

Øget kapacitet

I foråret 2016 vil 1.500m2 nyindrettede og topmoderne dyrestaldsfaciliteter efter planen blive taget i brug.

Kapaciteten forøges med omkring 50% i forhold til de fire eksisterende dyrestalde på Institut for Biomedicin.

Det betyder, at der vil blive plads til omkring 8000 bure med mus, og Frederik Dagnæs-Hansen anslår, at der ved spidsbelastning vil kunne pakkes yderligere et par tusind ekstra bure ind i de mange staldrum.

I dag er dyrestaldenes beboere fordelt med 98% mus og 2% rotter, men hvis det billede vender sig til en øget brug af for eksempel transgene rotter i fremtiden, vil dyrestalden være fleksibelt indrettet, så en ændret efterspørgsel nemt kan efterkommes.

Allergi og smitte reduceres

De mange bure til mus kræver 1-2 skift pr. uge, men opgaven med de mange løft af bure og bortskaffelse af det tunge affald fra den megen strøelse, vil fremover blive lettere for dyreteknikerne.

Dyrene vil i den nye stald være placeret i store reoler i IVC –bure (IVC står for Individuel Ventilated Cages, et system, som reducerer risikoen for smitte fra bur til bur, men også minimerer eksponeringen af allergener til de, som arbejder med dyrene.)

Når musene er flyttet til rene bure i en af skiftestationerne med laminated airflow cabinets, som også betyder en forbedring af arbejdsmiljøet, køres den beskidte reol hen til det fuldautomatiske vaskeanlæg.

Her sørger robotarme for at skille reolen af i mindre dele, og den brugte strøelse suges direkte ud i affaldscontainere. De enkelte dele samles af robotten igen efter rengøring, og en ren reol med frisk strøelse og ren vandflaske er nu klar i den anden ende af vaskemaskinen til afhentning af dyreteknikerne.

Et lignende stort anlæg er for nyligt installeret på Karolinska Instituttet i Stockholm.

Tid til dyrene - og forskerne

Når opgaven med skift af de mange bure i stor udstrækning bliver fjernet fra dyreteknikernes daglige arbejdsskema, bliver der bedre tid til de kernefaglige opgaver. Hænderne bliver frigjort til mere spændende opgaver, der bliver mere tid til at passe dyrene og deltage i forskningsprojekter

» Der er ingen tvivl om, at hvis man har dygtige dyrestaldsfolk, som har stor rutine i at tage blodprøver eller assistere forskerne med andre opgaver i forbindelse med forsøgene, er det bedre for dyrene. Dyrene bliver ikke stressede, hvilket vil kunne ses positivt i mere ensartede forsøgsresultater. Jo bedre dyr, jo bedre resultater.«, fortæller dyrlægen.

Der er tænkt i forbedring af arbejdsmiljøet, både med reducering af det hårde fysiske arbejde, minimering af risikoen for at udvikle allergier, men også med de bedre muligheder for afvekslende og mere fagligt udviklende arbejdsopgaver for dyreteknikkerne.

I den nye dyrestald er projekteret med omkring 18 ansatte i den åbne dyrestaldsafdeling og 5-6 ansatte i barriereafdelingen.

Kun de bedste kommer ind

Når dørene til den ny dyrestald bliver slået op om nogle år, vil det blive med den faste intention, at kun dyr med den allerbedste sundhedstilstand får adgang.

» Ja det bliver en udfordring og kræver intensiv planlægning, når de nuværende stammer skal overføres til de nye omgivelser, mén det er samtidig en enestående chance for at få gennemsaneret vores dyrebestand, som vi på grund af pladsmangel ikke har haft i mange år” fortæller Frederik Dagnæs-Hansen.

Dyr fra godkendte kommercielle forsøgsdyravlere og fra referencelaboratorier kan slippe gennem nåleøjet, men de mange genmodificerede stammer, der i dag findes ved instituttet, må gennem en rederivering, før de får et bur i den nye bygning.

Det betyder, at der må udtages befrugtede æg (tidlige embryoner) fra de ønskede stammer, som så implanteres i en rugemor, som allerede findes i stalden. Teknikken bruges allerede i dag i Bartholinbygningens dyrestald, og afhængigt af de genmodificerede stammers levedygtighed kan Frederik Dagnæs-Hansen berette om en succesrate på omkring 30-60 % fødte unger af de implanterede fostre.

De bedst mulige rammer for fremtidens dyrestald

»Den optimale løsning havde været en selvstændig bygning eller en placering over jordniveau. Men der er sat en skarp grænse for, hvor meget eller højt der kan bygges, og jeg mener, at den nuværende løsning med placering i kælder og underkælder i begge fløje i den nye biomedicinske bygning alligevel er særdeles tilfredsstillende.,« siger Frederik Dagnæs-Hansen om det projekt, som han har beskæftiget sig med i mange timer gennem det sidste år.

»De tekniske krav til udsug og ventilation og ikke mindst dyrevelfærd opfyldes til fulde, og vi får godt udstyrede operationsstuer, samt yderligere dyrerum på de øvrige etager, som gør det muligt at udføre eksperimenter i nærheden af andre laboratoriefaciliteter.«

Tekst og foto: Inger Merete Paulsen