Ny professor MSO i molekylær biofysik

Flemming Cornelius er udnævnt professor med særlige opgaver i molekylær biofysik ved Aarhus Universitet.

Flemming Cornelius er udnævnt professor med særlige opgaver i molekylær biofysik. Professoratet er blandt andet resultatet af et årelangt samarbejdet med professor Jens Chr. Skou.
Flemming Cornelius er udnævnt professor med særlige opgaver i molekylær biofysik. Professoratet er blandt andet resultatet af et årelangt samarbejdet med professor Jens Chr. Skou.

Aarhus Universitet har fået en ny professor MSO i Flemming Cornelius. Han var med på det forskerhold fra universitetet, som i samarbejde med en japansk forskningsgruppe, afklarede strukturen af et livsvigtigt enzym – den såkaldte Natrium-Kalium-pumpe, der sidder i alle kroppens celler.

Enzymet er af vital betydning for vand- og saltbalancen, for nerveimpulsen og for hvordan cellen optager næringsstoffer og udskiller affaldsstoffer.

”Forskningen er grundforskning, hvor vi undersøger, hvordan energien fra spaltningen af cellens brændstof, ATP, fører til en iontransport over cellemembranen,” forklarer Flemming Cornelius.

Forskningen har stor medicinsk betydning, fordi mutationer i proteinet forårsager neurologiske sygdomme, som eksempelvis former for Parkinsons sygdom, migræne og forhøjet blodtryk.

Professoratet er blandt andet resultatet af et årelangt samarbejdet med professor Jens Chr. Skou, der i 1997 fik Nobelprisen i kemi for opdagelsen af pumpen.
”Jens Chr. har haft stor betydning som min mentor. Og i de seneste år har jeg samarbejdet med professor Chikashi Toyoshima fra Tokyo Universitet med hvem vi har bestemt den atomare struktur af Natrium-Kalium-pumpen i dens to hovedformer,” fortæller Flemming Cornelius.

Yderligere oplysninger:

Professor Flemming Cornelius
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7746
Mobil: 2945 4673
fc@biophys.au.dk