En omfattende gennemgang af eksisterende studier viser, at der ikke er tegn på, at mænds brug af epilepsimedicinen valproat øger risikoen for udviklingsforstyrrelser, som fx autisme og ADHD, hos deres børn.

Det er konklusionen i en ny såkaldt living metaanalyse, som samler data fra registerbaserede studier i Danmark, Norge, Sverige og Taiwan. Studiet er ledet af Jakob Christensen, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet.

Vi har samlet og analyseret de bedste tilgængelige data fra flere lande, og samlet set finder vi ikke en øget risiko. Det er et vigtigt bidrag til en debat, hvor evidensen hidtil har været modstridende, siger Jakob Christensen.

Udfordrer grundlaget for europæiske anbefalinger

I 2024 anbefalede det europæiske lægemiddelagentur (EMA) en række forsigtighedsforanstaltninger for mænd i behandling med valproat. Det skete på baggrund af en undersøgelse, der pegede på en mulig øget risiko for udviklingsforstyrrelser hos børn.

Den nye metaanalyse samler resultater fra uafhængige studier baseret på data fra store befolkningsgrupper og finder ikke samme tendens.

Vores analyser kan ikke bekræfte den øgede risiko, som tidligere har været fremhævet. Når resultater fra flere store og uafhængige studier peger i en anden retning, er det relevant at genoverveje, om de nuværende anbefalinger afspejler den forskning, der findes, siger Julie Werenberg Dreier, som er professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Forskerne peger samtidig på, at de tidligere resultater kan hænge sammen med metodiske forskelle i analyserne blandt andet hvordan data er justeret for andre faktorer, som kan spille ind.

Den nye analyse er designet som en såkaldt living metaanalyse, der løbende opdateres med ny forskning. Det betyder, at evidensgrundlaget fremover kan følges og justeres i takt med nye studier.

Robust evidens fra flere lande

Metaanalysen bygger på registerdata fra blandt andet Danmark, Norge, Sverige og Taiwan og omfatter flere store befolkningsstudier.

Samlet viser analyserne ingen øget risiko for udviklingsforstyrrelser hverken samlet eller for specifikke diagnoser som autisme og ADHD.

Studierne peger i samme retning på tværs af lande, og der er kun små forskelle på resultaterne.

Vigtige konsekvenser for patienter

Valproat er for mange patienter med epilepsi en effektiv behandling, og i nogle tilfælde den mest virksomme mulighed. Samtidig kan ophør eller skift i behandling være forbundet med øget risiko for anfald, skader og indlæggelser.

Det er vigtigt, at anbefalinger tager højde for både mulige risici og de meget konkrete konsekvenser ved at ændre behandling. Vores resultater bidrager med et mere nuanceret grundlag for beslutninger om behandling, siger Jakob Christensen.

Forskerne understreger, at der fortsat er behov for yderligere studier, og at analysen vil blive opdateret i takt med ny viden.

Bag om forskningsresultatet

• Studietype:
  Systematisk review og metaanalyse (living metaanalyse) af registerbaserede kohortestudier
• Samarbejdspartnere:
  Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, Karolinska Institutet, University of Oslo, University of Bergen, National Taiwan University m.fl.
• Ekstern finansiering:
  Bl.a. Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Region Midtjylland samt internationale forskningsbevillinger
• Interessekonflikter:
  Ja enkelte forfattere har modtaget honorarer eller forskningsstøtte fra medicinalindustrien (oplyst i artiklen)

Læs den videnskabelige artikel:
Christensen J. et al.: The risk of neurodevelopmental disorders associated with paternal use of valproate during spermatogenesis a living meta-analysis. Journal of Neurology, Neurosurgery and Psychiatry, 2026. Link: https://jnnp.bmj.com/content/early/2026/05/12/jnnp-2026-338454


Kontakter:

	Jakob Christensen Overlæge Neurologi, Aarhus Universitetshospital Tlf:  6086 5899   jakob@farm.au.dk
	Julie Werenberg Dreier Professor ved Center for Registerforskning Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet Tlf:  2562 1178   jwdreier.ncrr@ph.au.dk
	Pressekontakt Vi har åbent for henvendelser mandag-torsdag 8.00-15.30 og fredag 8.00-15.00 Tlf:  6112 2155

Hendes forskningsgruppe undersøger kræftbiologi fra mange vinkler fra molekylære mekanismer og tumorers cellulære miljø til storskala-proteinanalyser, billedbaserede cellestrukturer og målrettet genterapi.

Mit mål er, at forskningen på sigt skal give patienterne den bedst mulige behandling. Det kræver, at vi forstår sygdommenes biologi bedre, og på den baggrund kan stille mere præcise diagnoser og udvikle nye behandlingsmuligheder, siger Maja Ludvigsen, der også er tilknyttet Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Den nye professor forsker i lymfekræft, f.eks. af typen follikulært lymfom, og i leukæmi og præ-leukæmiske syndromer. Forskningen går dog også udover hæmatologien til f.eks. sarkomer. Her undersøger hun, hvilke faktorer der kan hjælpe med at forudsige sygdomsforløb, og hvordan behandlingen kan målrettes de genetiske forandringer, der driver visse kræftformer.

Kontakt

Professor Maja Ludvigsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Blodsygdomme
Telefon: 22 85 95 23
Mail: majlud@clin.au.dk

Professor Lars Wiuff Andersen fra Institut for Klinisk Medicin og Præhospitalet i Region Midtjylland modtager 6.335.995 kr. til projektet Blood Pressure Targets during General Anesthesia A Cluster-Randomized Cross-Over Trial.

I projektet undersøger Lars Wiuff Andersen, hvilket blodtryk der er optimalt for patienter under fuld narkose. Blodtrykket falder ofte under operation, men i dag ved man ikke præcist, hvornår læger bør gribe ind. Derfor får danske hospitaler i et nyt projekt forskellige minimumsmål for blodtrykket i forskellige perioder, så forskerne kan sammenligne, hvilket niveau der giver de bedste patientforløb. Målet er mere sikker og ensartet behandling under operation.

Lektor Klaus Eyer fra Institut for Biomedicin modtager 6.336.000 kr. til projektet Studying auto-reactive antibodies, one at a time novel insights into repertoires using high-resolution microfluidics.

I projektet vil Klaus Eyer og hans kolleger udvikle nye teknikker til at studere autoantistoffer, som er antistoffer, der kan angribe kroppens egne proteiner. Autoantistoffer ses ofte ved autoimmune sygdomme som multipel sklerose, lupus og leddegigt, men findes også hos raske personer. Forskerne vil undersøge, hvordan autoantistoffer varierer mellem mennesker, og hvornår de kan være tegn på sygdom. Målet er tidligere diagnose, bedre sygdomsovervågning og mere målrettet behandling af autoimmune sygdomme.

Denne omtale er baseret på pressemateriale fra Danmarks Frie Forskningsfond.

I det nye projekt SCOPE-AYA skal forskere undersøge, hvordan kræft påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet og modtagelsen af overførselsindkomster blandt unge voksne. De skal desuden kortlægge de samfundsøkonomiske omkostninger.

Vi ved, at unge voksne med kræft har øget risiko for langvarige problemer på arbejdsmarkedet. Men vi mangler viden om, hvem der er mest udsatte, og hvornår udfordringerne opstår, siger lektor Marc Sampedro Pilegaard.

Projektet er baseret på danske sundheds- og socialregistre og følger unge kræftoverlevere over en 10-årig periode sammenlignet med jævnaldrende uden kræft.

Målet er at skabe et bedre grundlag for målrettet rehabilitering og tidligere indsatser, som kan mindske social ulighed og sikre en bedre anvendelse af samfundets ressourcer.

Projektet bliver gennemført som et ph.d.-projekt med Morten Juul Lopdrup som ph.d.-studerende.

Denne omtale er baseret på pressemateriale fra Regionshospitalet Gødstrup.

Kontakt

Lektor og seniorforsker Marc Sampedro Pilegaard
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed og
Regionshospitalet Gødstrup, Klinik for Socialmedicin og Rehabilitering
Mail: masamp@rm.dk

Min forskning skal bidrage til, at færre mennesker bliver syge af deres arbejde. Det handler særligt om at identificere risikofaktorer i arbejdslivet og skabe viden, der gør det muligt at forebygge helbredsproblemer i arbejdslivet. Jeg håber, at professoratet åbner nye muligheder for samarbejde både internt og eksternt, siger hun.

Karin Bierings forskning spænder bredt inden for arbejdsmedicin med fokus på blandt andet arbejdsrelateret sygdom, psykosocialt arbejdsmiljø (f.eks. vold og trusler på arbejdspladsen) og social ulighed i mental sundhed. Hun arbejder især med spørgeskema- og registerbaserede studier, som følger personer og befolkningsgrupper over tid.

Aktuelt er professoren involveret i projekter om pesticideksponering og risiko for Parkinsons sygdom samt chikane, trusler og vold i psykiatrien. Målet er blandt andet at bidrage med forskningsbaseret viden til erstatningsvurderinger, forebyggelsesindsatser og rehabilitering efter en arbejdsrelateret sygdom eller ulykke.

Karin Biering er uddannet fysioterapeut og har en kandidatgrad i sundhedsvidenskab fra 2008 samt en ph.d. fra 2013. Hun er tilknyttet Universitetsklinik for Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup.

Kontakt

Professor Karin Biering
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Regionshospitalet Gødstrup, Universitetsklinik for Arbejdsmedicin
Telefon: 78 43 35 00
Mail: karin.biering@clin.au.dk

På baggrund af registerdata fra mere end 27.000 kvinder har hun vist, at nybagte mødre har 24 procent højere risiko for ikke at leve op til anbefalingerne for fysisk aktivitet end kvinder uden børn.

Ved siden af registeranalyserne har forskeren gennemført workshops med blandt andre sundhedsplejersker, jordemødre, praktiserende læger og mødre. Resultaterne peger på et behov for bedre koordinering i svangreomsorgen.

Mødrene har mange kontaktpunkter med sundhedsvæsenet, og samtidig er motivationen ofte høj, fordi det også handler om barnets trivsel, siger Solvej Videbæk Bueno.

Forskningen viser, at efterfødselsperioden rummer et stort potentiale for at understøtte sunde vaner og forebygge senere sygdom. Som en forlængelse af ph.d.-arbejdet leder Solvej Videbæk Bueno i dag MoveMOM-projektet, der udvikler og tester et visuelt støtteredskab til sundhedsprofessionelle.

Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler hvert år fem ph.d.-talentpriser én til hvert fakultet. Prismodtagerne har afsluttet deres ph.d. i 2025, og prisen er på 40.000 kr.

Kontakt

Læge, ph.d. og ekstern lektor Solvej Videbæk Bueno
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed og
Aarhus Universitetshospital, Forskningsenheden for Almen Praksis
Mail: solvej.videbaek@ph.au.dk

Omtalen er baseret på pressemateriale fra Aarhus Universitets Forskningsfond.