Du er her: AU  Medarbejdere Fakulteter  Health Faciliteter Lokalereservation i Victor Albeck bygningen

Lokalereservation i Victor Albeck bygningen

Lokaler i bygningen

I Victor Albeck-bygningen råder Health over følgende lokaler:

TYPE NAVN PÅ LOKALE ANTAL PERSONER LOKALENUMMER BYGNINGSNUMMER
Auditorium Det Blå Auditorium 38 2.22 1266
Grupperum Grupperum 1 6 2.15 1266
Grupperum   Grupperum 2 6 2.14 1266
Grupperum   Grupperum 3 6 2.17 1266
Grupperum   Grupperum 4 6 2.16 1266
Grupperum   Grupperum 5 6 2.19 1266
Grupperum   Grupperum 6 6 2.18 1266
Grupperum   Grupperum 7 6 2.21 1266
Grupperum Grupperum 9 6 2.10 1268
Grupperum Grupperum 10 6 2.12 1268
Grupperum Grupperum 11 6 2.17 1268
Grupperum Grupperum 12 4 3.02 1268
Grupperum Grupperum 13 8 3.12 1268
Grupperum Grupperum 14 4 3.17 1268
Grupperum Grupperum 15 4 3.18 1268
Grupperum Grupperum 16 4 3.19 1268
Grupperum Grupperum 17 4 3.20 1268
Grupperum Grupperum 18 4 3.21 1268
IT-laboratorium Lille-IT 24 edb-arbejdspladser 1.22 1266
IT-laboratorium   Store-IT 24 edb-arbejdspladser 3.16 1266
Mødelokale Mødelokale 16 2.38 1265
Mødelokale Victor Albeck-stuen 8 2.24 1265
Undervisningslokale Kollokvierum Vest  24 2.18 1267
Undervisningslokale  Kollokvierum Øst 24 2.18 1268

Mere information om lokalerne


 Brandmyndighederne tillader ikke, at der opholder sig flere personer i lokalerne end angivet i oversigten.

Kontakt

Forskeruddannelsen
Faculty of Health
Katrinebjergvej 89F, bygn. 5132.
8200 Aarhus N.
Tlf. 8715 2569
E-mail: graduateschoolhealth@au.dk

Se også

Betingelser for udlån af lokalerne generelt

Institutter og afdelinger med relation til Health og det sundhedsvidenskabelige miljø i Aarhus har mulighed for at låne faciliteter til interne møder, seminarer, symposier, lægelig uddannelse, Ph.d.-forsvar m.v.

Herudover står bygningen og dens faciliteter, herunder it-faciliteter, til rådighed for fakultetets studerende og Ph.d.-studerende. Bygningens faciliteter financieres af Health og Statsbiblioteket.

I særlige tilfælde vil det være muligt for andre at benytte lokalerne. Du kan ansøge om at bruge lokalerne ved at kontakte Forskeruddannelsen, Health - se nedenfor. Der vil så blive foretaget et skøn, der i størst muligt omfang tager hensyn til den interne og studiemæssige brug af lokalerne.

Betingelser

Du skal selv sørge for evt. forplejning og efterfølgende oprydning. Al forplejning skal foregå i pausearealet, mad og drikke må ikke medbringes i undervisningslokalerne, og oprydning skal ske umiddelbart efter arrangementets afholdelse.

Bemærk venligst, at bygningen er røgfri.

Særlige betingelser for it-laboratorier og -faciliteter

Bygningens computere er alle udstyret med standard software på engelsk (Windows 7 og Office 2010) samt software til referencehåndtering og statistisk analyse.

Hvis du har brug for en speciel konfiguration og/eller installation af ekstra software, kan du kontakte IT-supporten på Health (health.it@au.dk). Det skal du gøre SENEST to hele arbejdsuger før brug af lokalet.

Hvis dine ønsker er forenelige med it-driften og øvrig brug, vil IT-supporten foretage de ønskede ændringer inden din undervisning skal afholdes.

Kun software med gyldig licens til alle husets maskiner vil blive installeret; "lånelicenser" accepteres ikke.

Det er heller ikke tilladt på andre måder at omgå gældende licensregler.

Betaling for leje af lokaler og vagtdækning

Interne aktiviteter
Det er gratis at bruge lokalerne til interne aktiviteter som fx lægelig uddannelse, seminarer, interne møder og kurser med relation til det sundhedsvidenskabelige miljø i Aarhus.

Du skal betales for ekstra vagt, hvis arrangementet strækker sig ud over kl. 18.00, eller hvis det vurderes, at der er behov for ekstra betjentassistance i forbindelse med aktiviteten.
Ekstra vagt og betjenttid koster 200 kr. pr. time og afregnes efter driftsinspektørens opgørelse (der beregnes ikke moms).

Eksterne aktiviteter
Personer, kursusarrangører o. a. uden for Health skal betale for leje af lokaler og ekstra vagtdækning.

Hvis du er ansat på fakultetet, og står som arrangør for aktiviteter med brugerbetaling eller ekstern finansiering, betragtes dette som eksterne aktiviteter, og du skal betale for leje af lokaler.

Pris: Ved reservation af lokaler til eksterne aktiviteter skal du betales en minimumsleje svarende til 6 timer, p.t. 2.500,- kr. excl. moms. Lejen er inkl. 6 timers betjenttid og 2 timers rengøring efter arrangementets afholdelse.
For leje ud over 6 timer betaler du 170,- kr. pr. time (lokaleleje er ikke momspligtig). Yderligere betjenttid afregnes efter driftsinspektørens opgørelse med 200,- kr. pr. time excl. moms.

1781 / i30