Interviews

Institutionen för Odontologi ved Sahlgrenska Akademin

Institutionen för Odontologi er nr. 3 på QS World University Ranking liste 2015. (Tandlægeskolen/Institution for Odontologi ved AU er placeret som nr. 23). Tandlægeuddannelsen i Göteborg blev etableret i 1967 som tandlægehøjskolen. I 2006 kom seneste organisationsforandring, da Institutionen för Odontologi blev dannet og ved samme lejlighed samlede uddannelserne for tandlæger, tandhygienister og tandteknikere i ét institut. Instituttet er et af seks institutter ved Sahlgrenska Akademi ved Göteborg Universitet. Læs mere her: odontology.gu.se

I arbejdet med at beskrive en vision for fusion af SKT og IO besøger en delegation fra AU Institutionen för Odontologi med det formål at se og høre om, hvordan man samler tandfaglige uddannelser i ét institut. Besøget finder sted i uge 39.  

Mød herunder ansatte ved Institutionen för Odontologi, som fortæller om uddannelserne og instituttets opbygning.

Prefekt Annika Ekestubbe

Prefekt Annika Ekestubbe er forsker, underviser og har kliniktid. Hvervet som prefekt er et såkaldt uppdrag. Hun er specialtandlæge i oral radiologi og skrev afhandling om stråledoser og implantatbehandlinger.

Annika Ekestubbe fortæller om Institutionen for Odontologis uddannelser:

  1. Tandlægeuddannelsen (Tandläkarprogrammet)
  2. Tandhygienistuddannelsen (Tandhygienistprogrammet)
  3. Tandteknikeruddannelsen (Tandteknikerprogrammet)
  4. Tandlægeuddannelse for udlændinge/indvandrere med en tandlægeuddannelse fra hjemlandet. (Kompletterande utbilding för tandläkare med utländsk examen).

Annika Ekestubbe fortæller, hvordan de forsøger at arbejde mere på tværs af uddannelserne. Det er et tema, som optager hele fakultetet. Også de studerende. 

Hvad gør man for at undgå, at ikke-akademiske uddannelser står i skyggen af de længere og mere prestigefyldte uddannelser? Annika Ekestubbe giver et bud og fortæller også om gevinster og ulemper ved at være et institut med de tandfaglige uddannelser samlet. 

Proprefekt Agneta Robertsson (Tandläkarprogrammet)

Proprefekt Agneta Robertsson beskriver hvordan undervisningen af tandlægestuderende og tandhygieniststuderende er tilrettelagt. Da der er forskellige måder at optage de forskellige grupper på, er det vanskeligt at lave fælles undervisning (’samundervisning’). Tilmed er lokaleforholdene også en udfordring - der er for få store lokaler. Derfor er det kun få fælles kurser. Det er til ærgelse for de studerende, som efterlyser mere fællesskab på tværs af uddannelserne. 

Agneta Robertsson forklarer, at tandklinikassistenter (tandsköterska) ikke uddannes ved Institutionen for Odontologi. 

Hvis en sammenlægning skal blive en succes, skal der arbejdes hårdt på at skabe en god kommunikation mellem de parter, som skal fusionere, fortæller Agneta Robertsson. Man skal være varsom med ikke at skabe et ’dem og os’ og være opmærksom på, at uddannelsen med de fleste studerende og fleste semestre kan komme til at dominere hele institutionen.

Agneta Robertsson beskriver undervisningsmodellen ved instituttet. 

Man skal ikke være i tvivl om, at alle studerende ved instituttet er universitetsstuderende. Og det er en fordel, fortæller Agneta Robertsson. 

Kajsa Henning Abrahamsson (Tandhygienistprogrammet)

Kajsa Henning Abrahamsson, tandhygienist, lektor og leder af tandhygienistprogrammet ved Institutionen for Odontologi i Göteborg, fortæller om tandhygienistuddannelsen, dens opbygningen, hvilke elementer og eksamener, de studerende skal have. Der er 90 tandhyginiststuderende ved instituttet. En tandhyginist kan efter endt uddannelse søge om autorisation og nedsætte sig som selvstændig inden for sit kompetenceområde. 

Kajsa Henning Abrahamsson fortæller om fælles undervisning af tandlægestuderende og tandhyginister. Instituttet er udfordret af, at de har for mange studerende til for små lokaler.  De har ikke fundet den helt optimale form for samundervisning, men arbejder kontinuerligt på det. Det er også efterspurgt af de studerende. Kajsa beskriver, hvad der forhindrer et bedre samarbejde mellem de studerende og giver et bud på, hvad der skal til for at løse det. 

Kajsa Henning Abrahamsson kender til bekymringerne om risiko for svækket faglighed ved at lægge to forskellige faglige enheder sammen. Hun har selv erfaring med at bevæge sig op i graderne fra tandhyginist til at få en akademisk uddannelse.

Kajsa Henning Abrahamsson har været igennem en del forandringer ved instituttet i Göteborg. Senest i 2006, hvor instituttet blev et samlet institut for uddannelserne og forskningen. Hun fortæller om sine betragtninger om en sammenlægning.

Professor, docent, senior dental officer Mats Jontell

Mats Jontell er professor i oral medicin og patologi. Hans arbejdstid er fordelt med 50-60 pct. til forskning, ca. 20 pct. til undervisning og resten af tiden går til administrationsopgaver på instituttet. Der er tilknyttet 5 ph.d.-studerende til Mats Jontell, som desuden har patienter en dag om ugen.

Mats Jontells forelæsninger er webbaserede. Når han producerer materialet forholder han sig ikke til, om modtagerne er tandlægestuderende eller tandhygieniststuderende. Niveauet er det samme. 

 Mats Jontell svarer på spørgsmålet om, tandhygienistuddannelsen trækker det faglige niveau ned på tandlægeuddannelsen.

Tandhygienisterne laver ikke decideret forskning ved instituttet som tandlægestuderende har mulighed for. Til gengæld laver tandhygienisterne ’eksamensarbejde’, hvor de får kendskab til forskning.

Mats Jontell giver sit bud på, hvad der skal til for at lave en succesfuld sammenlægning af to uddannelsesinstitution og hvad man opnår ved det. 

10121 / i30